Den dag jeg skulle have været en af forside fruerne

Im back baby

ba9c756d-811f-40de-8f27-44b15e1b0c33

Kenzie her- jeg er tilbage- på mere end en måde, altså jeg er tilbage fordi det er fredag på bloggen, men jeg er også ved at være tilbage fra min sygdom. Fordelen ved os babyer, er jo at vi ikke ved vi skal have ondt af os selv, så vi kommer os hurtigt- ikke som når de voksne har drukket for meget snaps til julefrokosten, eller bliver voldsomt syge ligesom mænd, nej et par dage efter vi har været syge, er vi tilbage med det dejlige humør. Min mor ser noget ældre ud efter denne uge- tror hun snart trænger til et bad uden jeg skriger- eller måske en glas med stilk på i solen- uden at hun behøver vade rundt med mig i barnevognen. Men nu må vi se, måske får hun lov til begge dele i weekenden, sammen med min far og storebror.

29756c25-b18b-47c2-b115-db0156320e63

Ved i forresten også hvem der fylder 1/2 år i dag? Det gør jeg🎈 og sikke dejlige 6 måneder det har været i vores lille hus i Gentofte. Jeg har fået mit første pas, og vi skal i denne måned flyve for første gang med mig. Jeg kan næsten side selv, jeg er begyndt at spise det samme som de andre, og jeg elsker agurk og mango. Grød og mos gider jeg ikke, men de pandekager min Mammi laver af havregrød og moset banan glider også ned. Hurra for mig, og tak fordi I gider læse om livet fra liften.

kys og kram

Kenzie

Mini Frk. Vilstrup

a2ac2fb3-48c3-471e-ab16-6470cf3cfb9f

3 kommentarer

  • Ann

    Hej Mette

    Jeg håber ikke, du tager min kommentar ilde op, men jeg vil altså bare lige gøre dig opmærksom på, at baby ikke bør sættes op, førend baby selv kan sætte sig op. Jeg har lagt mærke til, at du nu flere gange har skrevet, at din datter “næsten kan sidde selv”, ligesom hun på alle billeder har puder i ryggen/omkring sig. En baby har ikke styrken/motorikken, førend de selv kan finde ud af at sætte sig op,typisk først når de er 8-10 måneder. Min egen søn er fx først begyndt at sætte sig op i en alder af 9,5 måned, men til gengæld SIDDER han så også – jeg er altså ikke nødt til at stakke ham op med puder, for han har fuldt ud styrken til at sidde selv.

    Jeg deler lige et link med dig, som beskriver det meget godt – http://slyngejordemoder.dk/om-babybaering/lad-din-baby-selv-saette-sig/

    Igen, jeg håber, at du forstår min kommentar som velmenende, og at der ikke vil blive råbt “mor-politi” efter mig.

    Mange hilsner fra Ann

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Iben

      Det må være en ny regel – sådan var det ikke da mine var små – jeg satte dem op da sundhedspleje anbefalede jeg prøvede og de sad begge selv da de var 6 mdr. Og de er sunde og raske den dag i dag. Mette hvor er hun skøn! Hilsen en tidl kollega 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      Hej Ann
      Jeg tager det slet ikke ilde op, du skriver på en pæn måde, og jeg har tænkt meget over din kommentar. Mackenzie er ikke som babyer er flest, jeg har gjort som jeg har gjort, fordi hun var klar. Jeg har haft en ergo, fys og sundhedsplejeske indeover. Hun er meget stærk i kroppen, og kunne næsten holde sit hoved og krop stående, da hun kom ud. Derfor har hun været klar til at sidde med lidt hjælp, og sidder helt selv nu. Jeg tror man som mor, skal lytte til sig selv, sin baby og sine nærmeste. Man kan nærmest ikke sammenligne babyer, og jeg tror heller ikke Konrad sad før han var ligeså gammel som din søn. Men tak for din kommentar, jeg er altid klar på konstruktiv kritik, og så skal man altid huske på at vi mødre jo kun gør det så godt som vi kan;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den dag jeg skulle have været en af forside fruerne