Lille Ms vej til verden sidste del

1. uge gammel

pb070073Så er det en uge siden at vores liv blev forandret for altid. Jeg har stadig ikke været uden for en dør, men det er planen, at vi skal ud og nyde solen lidt her i weekenden. Det har været vigtigt for mig, at lære hende at kende, at forstå hendes signaler, og få vores familie op og køre inden hun skulle ud i alt for meget nyt. Samtidig, har det været min første prioritet at få amningen på plads. Jeg fik det aldrig helt op og køre med Konrad, og selvom jeg kæmpede blod, sved og tårer, var der ikke noget at gøre, jeg havde bare ikke mælk nok, og han ville hellere drikke af den nemme flaske, end at kæmpe for mælken hos mig. Denne gang er der bare ikke noget der hedder flaske- DET SKAL bare fungere. Og denne uge har givet pote, jeg har også gået til noget amme hjælp inden jeg fødte, og jeg kan nu stolt fortælle at vi har fået det til at køre. De første fem dage, har der været “fri bar” hun har måtte drikke lige så meget hun ville, og lige så tit hun ville. Det har været nogle hårde dage og nætter, med op til 20 amninger, på 5. dagen var hun stort set slet ikke fra brystet. Men her på 7. dagen drikker hun sig mæt på det ene bryst hver 2-4 time og slutter af med dessert på det andet. Nu kan jeg lægge hende fra mig, og hun sover dejligt selv. I går fik hun også sut, og det klarede hun også uden problemer. Hun er verdens dejligste og nemmeste barn. Åh hvor jeg dog elsker hende. Kasper er en kæmpe hjælp, jeg havde aldrig ture håbe på han ville hjælpe så meget, men han har endnu engang vist, at han e den bedste far. Han sørger for alt med Konrad, huset, indkøb osv, det eneste jeg skal tænke på er Lille M. Han er fantastisk, og jeg elsker ham virkelig så højt, han har også en stor aktie i at ammeforløbet endelig fungerer. Det er så vigtigt at man har støtte, ellers kan man bare ikke klare det hele, især også når der er et andet barn, der ikke skal føle sig snydt. Kasper lader mig sove om morgnen, aflevere Konrad, servere morgenmad og kaffe for mig, og så er dagen ligesom startet perfekt. Rigtig dejlig weekend til jer, og tak fordi I har lyst til at læse med om vores lille familie.

d1cd9f4f-e8a3-4700-b86d-f4404e9321df

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lille Ms vej til verden sidste del