Før og efter billede af badeværelset

Starter pack for gravide

img_0755Når man endelig ser de to streger på graviditets testen, starter ni måneder hvor man passer ekstra på sin krop. Nogle stopper helt med makeup, andre ændre ikke det store. For mig ændrede jeg lidt på mine produkter, og tilføjede nogle vitaminer. Her er mine must haves fra de sidste ni måneder. Jeg startede med folsyre, som var et must, man må også gerne starte på dem, hvis man prøver på at blive gravid. Det gjorde jeg nu ikke, men var på apoteket samme dag, som jeg så de to streger.

pa120443

pa120444Derefter har jeg kørt en kombi af gravid vitaminer, jern og nogle nye piller fra apoteket der hedder mother and child, som bidrager til normal udvikling af hjerne og nethinde hos barnet. Det var slet ikke fremme, da jeg var gravid med Konrad, men der sker jo hele tiden nye ting i forskingen. Mælkesyrebakterierne som kapslerne også indeholder, videregives fra moderen til barnet under amning, så dem vil jeg fortsætte med under amning. Jeg havde først fået Kasper til at købe nogle i USA, men så fandt jeg ud af der var lavet disse, som kan købes på apoteket. Mht jern, må man prøve sig frem, de er hårde ved maven, men man SKAL tage dem, for man skal jo lave én ekstra liter blod, så de er vigtige at tage, så køb dem der passer bedst til din krop.

pa120446

I begge mine graviditeter har jeg smurt maven med olie, og 7 9 13, har jeg ikke fået et eneste strækmærke. Jeg bruger Bio Oil morgen og aften, og den kan jeg anbefale. Ellers kan man købe en økologisk olie fra Ecooking eller andre mærker, der ikke indeholder nogle parabener.

pa120448

Jeg har det sidste år, brugt Maria Nilas produkter, som er fri for alt dårligt, så jeg behøvede ikke skifte mine hår produkter ud. De har lavet en til farvet hår, som er en silver shampoo (den blå serie), den er jeg vild med. Mit hår trækker meget gult ud, og det undgår jeg ved at bruge deres silver shampoo, jeg tror de må være nogle af de eneste på markedet, som laver så godt et produkt uden sulfater, parabener og som er vegansk. De kan købes hos frisøren eller her.

pa120449

Vores opvaskemiddel, håndsæbe og håndcreme er fra Ecooking, det er et nyt mærke jeg har fået øjnene op for, men de laver bare de bedste ting, helt naturligt. De laver virkelig alt, så hvis man skal skifte en creme eller andet ud, kan man være tryk ved deres produkter. Find dem bla her.

pa120445

Jeg har brugt Zarko parfumen Pink Monecule i et år nu, det er bare min duft, og jeg elsker den, den var også nævnt i et gravidblad som den bedste til gravide. Jeg bruger dog stadig kun meget lidt, og kun udenpå tøjet. Men så hørte jeg at Rudolph Care også har lavet en parfume, som slet ikke indeholder noget dårligt. Damen i Magasin sagde at man også måtte have den på i solen, og at man fint kunne bruge den som gravid, så den måtte jeg jo også købe. Den dufter som produkterne, og jeg er ret vild med den.

Har jeg glemt noget, man ikke kan undværre som gravid, må I endelig kommentere. Det er jo så nemt at glemme noget med næsten ammehjerne;)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Før og efter billede af badeværelset