Hun er her stadig...

Min fødselsdag

img_6786

Min fødselsdag sidste år, var helt særlig. Mine 9 bedste veninder og jeg smuttede til Gdansk på en fødselsdagstur, der indeholdt en masse spa, bobler, hygge, venindetid, fest og ballade, og så var det bare os uden mænd og børn. Det var en helt fantastisk tur, og jeg elskede det. Hvem havde troet at jeg året efter skulle holde en helt anden slags fødselsdag. Min mor og jeg har jo fødselsdag samme dag, så vi holder selvfølgelig også altid fødselsdag sammen (nederst er billeder af hendes gaver fra sidste år). I år regner vi med at holde morgenfødselsdag hos os, og så må vi jo se om Lille M er kommet inden lørdag, eller om hun kommer på dagen. Tænk hvis hun kommer på vores fødselsdag… Jeg kan huske min mor har fortalt hvordan, hun lå på fødestuen, og de spurgte om hendes fødselsdato, og da hun sagde 28 oktober, sagde de nej vi skal ikke have dags dato, men din fødselsdato!!! Det er åbenbart ikke så almindeligt at føde på sin egen fødselsdag. Så tænk hvis vi bliver tre Vilstrupper den 28 oktober, mon det overhovedet er sket før, at tre generationer piger er født samme dag? Lige meget om Lille M er her, eller stadig lader vente på sig lørdag, bliver denne fødselsdag helt anderledes end sidste år, og hvor er det vildt at tænke på hvor meget der kan ske på et enkelt år…

pa270993 img_6812 img_6819

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hun er her stadig...