I dag har jeg termin

Da jeg første gang så de to streger på pinden og regnede tilbage, fik jeg en dato der hed 4 november, men da jeg fik undersøgt maven sagde de 28 okt (min fødselsdag) og da alt blev regnet sammen, hed datoen 31 okt halloween. Da jeg blev opereret tidligt i graviditeten sagde de at jeg skulle være forberedt på at føde op til en måned før, så da de første tegn viste sig weekenden omkring den 14 okt, var jeg sikker på hun ville komme. Nu har det været en lang periode, hvor jeg slet ikke ved hvornår hun kommer. Konrad blev født på terminsdagen, så hvem ved… Det næste der skal ske er jordmoder på fredag (hvis hun stadig ikke er kommet) og så må vi jo tale om igangsættelse. Jeg har sovet godt i nat, og haft en hyggelig morgen, så jeg er frisk på at hun kommer i dag, men det må tiden jo vise… Happy halloween der ude🎃
De allerbedste ve støvs hilsner herfra. Jeg gik 10 dage over tid og ville helst ikke ha nogen form for medicinsk igangsættelse, derimod fik jeg lavet hindeløsning to gange – første gang 3 dage inden jeg fødte. Og det satte altså gang i noget, især nummer to som blev lavet den dag hun blev født. Håber snart hun kommer ❤️