Det bedste udstyr til vores lille pige

Dagen der ændrede mit liv

pa090419

For præsis 15 år siden i går, skete der noget der ændrede mit liv for altid. Ikke kun mit men en masse andres også, men på en helt anden måde. Vi starter ved begyndelsen, så læg benene op og lav en kop te, dette bliver et længere indlæg. I går for femten år siden boede jeg i Charlottenlund, og var lige blevet færdig med gymnasiet. Jeg anede ikke hvad jeg ville med mit liv, og syntes det var svært at gå igang med en uddannelse. Jeg har altid været klar over min drøm var at flyve, så ventede bare på jeg blev 21 år, så jeg kunne søge som stewardesse. Men da 9/11 var sket en måned tidligere, havde SAS, Mærsk og alle de andre lukket helt ned for ansøgninger. Tilbage til dagen der ændrede alt. Jeg stod på Charlottenlund station, og ser ud af øjenkrogen en dame der sidder og græder på en bænk, til den anden side ser jeg en gammel dame, der står lidt usikkert. Det næste jeg opfatter er at den gamle dame falder om lige så lang hun er, det bløder fra hendes hoved. De fleste på stationen står bare som forstenet, men jeg løber over til hende, sammen med damen der græd. Jeg får ringet efter en ambulance, og hun får hjulpet hende, meget professionelt og sætter mig igang med at assistere. Sammen får vi sendt hende afsted i ambulancen, og står tilbage alene på stationen. Hun krammer mig, og siger det var så godt gået, og jeg må jo sige i lige måde. Hun fortæller at grunden til hun græder, er fordi hun er purser i SAS, og lige har hørt at et fly er gået i brænd i Milano, og at alle passagerer og crew er omkommet. Det hele var så forfærdeligt, og jeg beundrede hende for at kunne holde hovedet så koldt, og hjælpe den gamle dame, mens hun sørgede over hende kollegaer der var omkommet. Da vores tog kom, sagde jeg til hende, at jeg håbede at jeg ville blive som hende, og at min største drøm, på trods af den tragiske ulykke var at komme ud at flyve. Hun sagde at hvis jeg nogensinde ville søge ind i SAS, måtte jeg endelig kontakte hende.

pa090417

pa090432pa090431

Da SAS jo slet ikke søgte, gik jeg igang med at undersøge mulighederne for at komme ud og flyve andre steder. Min mor fandt en helside i Berlingeren om at Gulf Air søgte personale. Der stod intet om hvor, hvordan og hvor mange. Jeg ringede derfor til min purser Nellie, og spurgte om hun syntes det var en ide at søge. Hun blev ligesom min mentor, og hun sagde jeg havde to muligheder, enten læse på Hotel og Restauration skolen, så jeg kunne blive steward, eller så skulle jeg ud og samle nogle flyvetimer ind. Jeg tog derfor til mødet på Scandinavia hotel, sammen med en masse andre håbefulde piger og kvinder. Gulf air ville kun ansætte kvinder, og man skulle passer perfekt ind i deres kasser. Jeg fik undersøgt min evne til at tale engelsk forand hele salen, løse opgaver, vægt, højde, tænder, hænder, ja selv min holdning blev der taget stilling til. Da jeg fik svaret, var vi kun to Danskere, og en Svensker der kom igennem nåleøjet. Selvom jeg havde regnet med at jeg skulle flyve ud af københavn, og jobbet var i mellemøsten, faktisk en lille ø, der hed Bahrain, valgte jeg at tage chancen. Så jeg smuttede fra mit bestyrer job i Charlottenlund og flyttede en måned senere til Bahrain. Skolen til at blive stewardesse, var en anden en her hjemme, vi blev skolet i alt, og jeg mener alt. Hvilke farven øjenskygge og læbestift måtte vi bruge, og hvordan skulle hårfarven være. Jeg havde striber i håret, som vi jo gerne har her i Skandinavien, men de ville havde det helfarvet, så jeg endte ud med et mere russisk look. Hvis man tog på, skulle man vejes efter flyvning, og en hver der har været på et fly ved hvordan man svulmer op, og de tjekkede også om vores negle og strømper var perfekte, selv efter en natflyvning hjem fra Philipnierne på 13 timer. Hvis du heller ikke kunne svare rigtigt på to spørgsmål inden flyvning, var det tilbage på skolen, og vi havde alle de samme sko på, så one shoe fits all, som vi sagde. Det var et fantastisk eventyr, og endte med at jeg sad på et stop i Bangkok, og søgte ind i SAS, da de endelig åbnede op et år senere, og samtidig søgte ind på serviceøkonom studiet. Jeg har fået de sjoveste oplevelser, set verden og fået venner over alt, jeg vil aldrig fortryde mit år i mellemøsten.

pa090420

Som bekendt kom jeg ind som vikar i SAS, og da jeg var færdig med min serviceøkonom, blev jeg ansat fuldtid som steward på langruterne, derefter startede jeg på min bachelor, og da den var klaret, var det tid til at blogge, og Frk Vilstrup blev til. Nu sidder jeg her tilbage og venter spændt på hvad næste kapitel i mit liv skal byde på. Måske oplever jeg noget igen som sætter retningen, måske skal jeg selv forme den. Lige meget hvad er jeg så taknemmelig for at jeg den dag for 15 år siden, blev ramt af skæbnen som jeg gjorde. Mit liv de sidste 15 år har været et eventyr.

pa090426pa090424pa090425pa090433

1 kommentar

  • Barbi

    Is it 15 years ago from Bahrain!?!? It was wonderful time for us, dont you agree dear Medemeddemeddde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det bedste udstyr til vores lille pige