Mit helt eget zen hjørne

Ender det med kejsersnit?

img_2331

Denne graviditet har jeg været meget mere positiv end med mit første barn. Første gang man er gravid er man nervøs hele tiden, man ved ikke hvordan det er at føde,og man ved ikke hvad de små forandringer betyder, man bliver bekymret over det mindste bump. Denne gang ved jeg hvad der skal til, jeg glæder mig til at føde, og graviditeten har ikke været så bekymrende. Men den 18 sep får jeg alligevel svar på tre kedelige gravidits bekymringer.

1. Ligger min moderkage stadig for langt nede, og skal jeg derfor have planlagt kejsersnit?

2. Er lille M stadig alt for lille, og vil de derfor tage hende ud med kejsersnit 3 uger før?

3. Ligger hun stadig med hovedet oppe, og jeg må ud i et vendingsforsøg? Og hvis det ikke lykkes et kejsersnit?

Alle de tre scenarier, har en ting til fælles- kejsersnit!!! Jeg ved jeg er en af de få, men jeg elskede at føde, jeg syntes det var så smuk en oplevelse, tænk at min krop, kan lave et lille menneske, og jeg som en urkvinde, kan få det ud. Fem minutter efter jeg havde født, var jeg klar til at gøre det igen. Jeg håber bare så meget, at det ender naturligt, og jeg kan føde vores lille datter. Nu skal jeg bare gennem mødet den 18, og så håber jeg det er kommet styr på det hele. Jeg vil ikke bruge tid før mødet, på at være ked, jeg vil undgå frygtelige historier om vendingsforsøg, og så vil jeg som resten af graviditeten prøve at være positiv. Håber I vil krydse alt for Lille M og mig❤️

2 kommentarer

  • Jeg er sat til at føde mit første barn om et par dage, og jeg kan kun nikke genkende til din oplevelse med din søn. Jeg er rystende nervøs hele tiden. Jeg har jo aldrig været gravid før … Jeg håber, at du får positive svar den 18. og kan føde vaginalt, da det er det rigtigste for dig. Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg tror det var Christina Dueholm, der også frygtede vendingsforsøg, men fik masser af positive historier i kommentarfeltet. Så vidt jeg husker, var hun også selv positivt overrasket (og lettet) efter vendingsforsøget.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit helt eget zen hjørne