Mænd er altså fra mars

img_1174

I dag holder min kære mand fødselsdag. Vi er meget forskellige når vi holder fødselsdag, for mig er det vigtigt der er gjort rent, duftlyset på badeværelset er tændt, huset er ryddet op, og der er tænkt over mad og drikke. Jeg kan også være lidt stresset op til, der skal være styr på alt, og det er sikkert kun mig der opdager hvis noget ikke går helt efter planen. Jeg ved at Min mand syntes det er lidt meget. Nå men tilbage til ham, han holder som sagt fødselsdag i aften, temaet er GT hjemme hos os, så giver han middag i byen, og de ender nok med en ordentlig bytur. Han kom hjem fra Fyn to timer før, og jeg fortalte at jeg havde købt ind til tre forskellige slags GT, og jeg havde købt Chips, snaks og ost. Der var selvfølgelig også lagt champagne på køl. Hvad gør Kasper så, siger han bare vil køre det simpelt med den klassiske Hendricks, fevertree og agurk, derefter gik han ind og tog en lur. Jeg syntes det er så sejt, at man kan være så afslappet inden man skal have overnattende gæster. Bare at tage det som det kommer og kunne slappe af helt til huset er fyldt. Det er nok derfor vi passer så godt sammen som par. Konrad, cookie og jeg er vel hos mormor og skal spise min livret i aften.

Gravidvægt, træthed og Is på sofaen

img_2290

I denne uge blev det til to fridage til Konrad, for det første vil jeg gerne give ham lidt “os tid” og for det andet har jeg bare ikke energi til at følge ham i børnehave. Hans børnehave ligger 3 1/2 km væk, og det føles som om det er op af bakke hele vejen. Vi har også taget toget ‘et stop, og selv det syntes jeg er super hårdt. Jeg har bare ingen energi, allerhelst lå jeg på sofaen med Ben og Jerrys cookie dough is, og ventede på hun kom. Heldigvis har vejret været dejligt, så Konrad og jeg har nydt timerne i haven, fået læst historier og malet. Men manglen på energi er bare så anstrengende, jeg laver ikke andet end at aflyse aftaler, (gravidkortet er flittigt brugt, sorry allesammen) og bare drømme mig ind i min seng. Kan ikke huske jeg var så træt i min første graviditet. Hun er også utrolig aktiv, måske det også gør mig træt? Min mave ligner noget fra en alien film, hun hopper rundt og laver sikkert både yoga, kong fu og spring gymnastik der inde. Jeg har kun taget 10-12 kg hvor jeg tog næsten 25 på med Konrad. Så det er ikke vægten, der gør mig træt og dvask. Min mor sagde i dag, at når det vender og jeg mærker en masse energi, betyder det hun er på vej. Så måske jeg bare skal nyde den sidste tid med Konrad og Kasper, for hun kommer nok ikke foreløbig, så træt som jeg er…img_2294

Ej det mener du bare ikke gaven…

img_6257

Sidste år, til vores første bryllupsdag, hed det papirbryllup. Det var svært at finde på noget, men jeg syntes selv jeg fandt på noget originalt. Jeg havde gemt champagneproppen fra vores 1 års dag, og taget et fint billede af den. Som så kom i en fin ramme. Det var ikke nogen stor gave, men jeg syntes den var meget personlig, og fin. Bagpå havde jeg skrevet en kærlig hilsen, og Kasper blev heldigvis glad for gaven. Men da jeg så åbnede min gave, var det et certifikat, og den smukkeste ring jeg nogensinde har set(læs om den i mit tidligere indlæg her). Det var den vildeste gave nogensinde, og jeg havde da heller ikke regnet med en 4 karat ring i gave i år. Men fra den ene yderlighed til den anden…. Det skal siges at min mand har meget travlt på job, og har ikke tid til at gå en tur i Lyngby for at ose efter en gave til mig. Indenfor en måned har vi både bryllupsdag og min fødselsdag, og så skal jeg jo også lige føde, hvor Kasper også er kendt for sine fine gaver. Så jeg havde en presset mand på SMS dagen før vores anden bryllupsdag som er bomulds bryllup. Vi havde derfor aftalt det bare skulle være en lille ting. Han skrev i en anden sammenhæng om vi ikke også skulle bestille en sandwichmaskine (vi spiser utroligt mange toast) og jeg svarede bare at det var da en god ide. Da han så spurgte om jeg ønskede mig den, svarede jeg slet ikke, ej ligefrem at ønske mig den, var måske så meget sagt… Jeg tænkte at han nok var klar over det ville ende i skilsmisse, hvis han gav mig et køkken apparat i nogen somhelst gave. Da det blev aften og dagen før vores bryllupsdag, spurgte han om vi skulle udveksle gaver til morgenmaden, eller under vores middag. Jeg blev vildt overrasket over han havde fundet tid til at finde noget i bomuld, og sagde jeg havde regnet med vi bare skulle finde noget sammen, når vi alligevel skulle ind til byen. Det skal siges at jeg havde bestilt nogle lækre badebukser, og nogle skønne hyggebukser til Kasper, som han skulle have haft efter en tur i spa, men det gik også helt i vasken, for det første må jeg ikke gå i spa mere, og for det andet havde Magasin, lagt en skjorte i pakken istedet for bukser, og da de tog 10kr for at pakke ind, havde jeg ikke tjekket (hvad er det også for en service Maga?)… Så min gave var heller ikke helt perfekt. Nå men tilbage til gaven, Kasper nævnte at det var noget vi havde talt om, og jeg gættede på en morgenkåbe, men han sagde, nej vi talte om det i dag😱 Så gik det op for mig, at jeg skulle have en sandwich maskine, så jeg kunne producere sandwich til min mand i store mængderne, var det som taget ud af en scene fra 1920’erne…. ej altså hvor blev jeg skuffet, jeg vil ikke virke utaknemmelig, men jeg ville hellere undværer, så det endte med jeg fik lov at gå ud og shoppe lidt selv, og så er vi ovenikøbet en sandwichmaskine rigere… Så nu hvor pølsevognen i Gentofte er brændt ned, kan jeg jo passende åbne en sandwich biks i baghaven… Og vigtigst af alt, vi kan fortsætte med at være gift endnu et år, og se frem imod næste år som er læder bryllup.

img_6205

2 års bryllupsdag

20150926-img_0542

I dag står den på kærlighed, både i privaten og på bloggen. I dag er det to år siden vi gav hinanden vores Ja, ja til kærligheden, ja til hinanden og ja det vi altid skal være sammen. Det er så vildt at vi nu har en baby på vej, og allerede har kendt hinanden i 8 år. Kasper er min eneste ene, og jeg vil aldrig være sammen med en anden end ham, han får mig stadig til at grine, så sent som i morges, fik han mig til at grine helt ned i maven. Jeg er så taknemmelig for, at den aften på Park, hvor jeg mødte Fynboen der lige var landet med fire toget. Jeg er så taknemmelig for vores liv sammen, og jeg er så utrolig taknemmelig for vores dejlige børn. Glædelig bomulds bryllups dag elskede Kasper. Her er lidt billede spam fra vores store dag,

20150926-img_027220150926-img_028920150926-img_029020150926-img_031720150926-img_032120150926-img_0552mm6a1526mm6a1615mm6a2169mm6a2500

Os og kun os…

img_0704-2

Denne weekend har stået i vores lille families tegn. Vi havde med vilje, ikke lavet nogen planer, vi ville bare være sammen os tre. Det gik op for os, at de næste weekender frem til terminen, har vi aftaler og fødselsdage. Så det skulle bare være os og vores alenetid. Kasper og Konrad, har også lavet nogle hyggelige ting bare de to, for selvom jeg gerne vil være med, er min energi ikke den samme som 9 måneder gravid. Jeg har fået vasket den sidste lyserøde maskine, og hvis hun kommer før tid, som lægerne spåede da jeg blev opereret i uge 11, er vi faktisk klar. Det har været den dejligste familie, og det er vildt at tænke på at, vi snart også har vores lille datter her. Vi er stadig ikke helt enige om et navn, selvom Konrad og jeg kalder hende ved et navn, som Kasper stadig ikke helt er solgt på. Jeg håber vi bliver enige inden hun kommer, ellers kan det være det kommer til os, når hun ligger der i vores arme, eller må hun jo bare blive kaldt Lille M. Jeg er så glad for at alt der ud til jeg kan føde normalt, og jeg jeg glæder mig så meget til at føde hende, og får hende op til mit bryst. Der er intet så smukt i hele verden. Den sidste tid er så spændende, man ved ikke hvornår tiden er kommet, og man må bare vente i spænding.

img_0728-2

Billeder er taget af den dygtige fotograf Stephanie Sommer

Older posts