Halvvejs i graviditeten- det der med vægten

Forberedelse inden baby kommer

img_0921

Konrad og jeg har snart været alene hjemme i en uge. Far er i USA for at arbejde, og købe Mac and cheese til mig selvfølgelig 😭 Vi hygger os med tidlige dage, ture til svømmehallen og lidt take away får vi også plads til, foran Krummerne på skærmen. Det er rigtigt hyggeligt, men kan også godt se fordelen i at Kasper er hjemme. Mine aftner er færdige kl 19, og selvom det er hyggeligt med alenetid, serier og en liter is i sofaen (skal jo huske at spise for to😝) så savner jeg min mand. Vi har det så dejligt sammen og nyder normalt vores aftner som par, om lidt har vi også en lille baby, og så bliver der ikke så meget tid til parforholdet. Vi har haft en spa weekend sammen, og har også fået pasning et par weekender inden jeg skal føde. Jeg ved det bliver så hårdt når baby kommer, både for os som par, men også for Konrad. Han skal efter at have været enebarn i 5 år, lære at dele alt sin tid med den lille. Derfor er det ekstra vigtigt for mig at give ham tiden nu, og tale meget om opgaven som storebror. Hvad gjorde I for at forberede på nye søskende, jeg hører gerne nogle gode råd og tips? Konrad er allerede meget spændt og siger godmorgen og godnat til maven hver dag, han glæder sig enormt, men jeg tror ikke helt han ved hvad der venter ham. Jeg elsker denne tid med maven, og bruger tiden på at lade batterierne op med både mand og barn.

3 kommentarer

  • Tine

    Tillykke med graviditeten. Jeg hr 3 børn og et af de bedste tips jeg har fået, er at italesætte at baby også skal vente. Der vil blive SÅ mange situationer, hvor Konrad lige må vente fordi baby skal have en ren ble, ammes eller andet. Så når du laver noget med Konrad, når baby sover, leger, er hos far eller lignende, så gør det til en vane at sige højt til baby. ” Nu må du lige vente for nu skal jeg hjælpe/lege/læse med Konrad. Jeg synes næsten man kunne se på vores storesøstre, at de lige voksede lidt og fik et selvtillidsboost af at høre, at de var lige så vigtige som baby. Iøvrigt er det min erfaring, at man ikke rigtigt kan forberede børnene på at blive storesøster/bror, men at de overraskende hurtigt venner sig til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      Jeg elsker dit råd, det giver bare så meget mening, og jeg vil havde det med i tankerne. Tusind tak fordi du gav dit tid til at skrive, der må være nok at se til med tre børn:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Mette. Jeg oplevede, og har hørt fra gode veninder, at storebror glæder sig SÅ meget til baby kommer. Og når det så sker, så er han/hun lidt kedelig hele det første år 😉 MIn bonussøn blev lidt overrasket over hvor lidt hans nye lillesøster kunne. Først nu da hun har ramt 1 år synes han hun er blever meget sjovere at drille og lege med. Tror han behandler hende lidt som en lille hundehvalp 😉 Mit råd: tænk lidt over at italesætte at Konrads nye søster/bror er meget lille og spæd det første halve år/år og at der nok går noget tid før han rigtigt kan lege med ham/ hende. Men at han jo kan holde hende etc etc. God fornøjelse med din graviditet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halvvejs i graviditeten- det der med vægten