Glæder mig...

Skal børn se deres forældre fulde?

P5201295

Sommeren er kommet, hvor er det dejligt, og sikkert en god mulighed for at drikke et glas rose eller to (her kan den gravide ikke helt tale med). Det skal der selvfølgelig være plads til, men hvor går grænsen når man har børn. Mange vil sikkert have minder fra deres barndom, hvor de faldt i søvn til en fest, hvor forældre kørte selvom de havde fået lidt at drikke og sikkerhedsseler var heller ikke så populære i 80erne. Men I dag, er vi jo meget mere beviste om ikke at køre, når vi drikker, vi har ALTID seler på os selv, og vores børn. Men hvad med drikkeriet? Hvor går grænsen? Konrad har tit været med til middage hvor vi har fået vin, og et par drinks, men han har aldrig set os være fulde, jeg kan heller ikke huske at have set mine forældre fulde. Sådan skal det helst være efter min mening. Jeg tror man kan blive meget usikker som barn, hvis man ikke kan læse sine forældre mere, man bliver ignoreret og forældrenes fokus ligger et andet sted. Når vores søn er med til en fest, er han altid i fokus, eller må vi jo få pasning, og så skal jeg da (normalt) heller ikke være for fin til at tylle dem ene GT efter den anden. Jeg tror også nogle vil mene at Konrad er for meget i fokus, men for mig er det vigtigere at han har en god oplevelse, end at jeg har tid til at drikke mig fuld.  Jeg skriver ikke dette for at være hellig, eller for at pege fingere, men for at skabe en debat, som jeg tror er meget sund. For selvfølgelig skal vores liv ikke gå i stå, når vi får børn, men for mig er mine børn bare vigtigere end en god fest. Hvordan har I det, og har I oplevet det som et problem?

4 kommentarer

  • Marie

    Jeg kunne aldrig drikke mig decideret fuld med mine (eller andre folks) børn i min varetægt. Drikker ét glas champagne/rosé/GT, hvis det er mig, der “har dem”, så kan min mand drikke mere, og så bytter vi en anden gang. Tænk hvis man vågnede med et sygt barn om natten, og begge forældre var fulde eller dårlige. Tænk hvis man var nødt til at skulle ud og køre (ja ja, taxaer er opfundet, men følelsen). Jeg har heller aldrig set mine egne forældre fulde. Glade og festlige ja, men ikke fulde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      Vi har det helt på sammen måde hos os, vi aftaler altid hvem der er på, og hvem der må give den gas. Min veninde der er sygeplejeske har fortalt om så mange voksne fulde mennesker på skadestuen, der er kommet med deres børn, det gode er de kom afsted, men jeg ville dø af skam hvis det var mig, der skulle stå fuld med et sygt barn…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har et sæt forældre der nærmest aldrig rører alkohol. Og det gjorde de heller ikke dengang da jeg var barn.
    Men én gang til en julefrokost, jeg har vel været hvad? 7-8 år? Der var hele familien samlet og der blev sunget og råbt højt : D Om de var deciderede fulde eller bare i godt humør ved jeg ikke, men for mig, som barn (jeg var lidt sensitiv) føltes det meget, meget ubehageligt. Jeg var decideret bange, selvom der intet var at være bange for selvfølgelig. Jeg kunne slet ikke have, at de voksne ikke var som de plejede at være.
    Husker det så tydeligt.
    Børn og deres tryghed kommer før alt andet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Vilstrup

      Det forstår jeg virkelig godt, sikke en ubehagelig oplevelse. Men godt det kun var en gang, og at dine børn aldrig skal opleve det samme. Det skal mine heller ikke:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glæder mig...