Når man endelig tænker på sig selv...

Ting jeg er blevet gammel nok til at forstå…

imageJeg er blevet klogere med årene, vil nogle mene. Jeg har lært mig selv bedre at kende, og jeg har lært hvad der er godt.

  1. Rødvin- det er nyt for mig. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor folk ville nyde en middag med blå tænder, når man kunne fortsætte med Chablis, og blive dejligt fjollet. Nu har jeg lært at en aften på sofaen med min mand, og en flaske rødvin er det bedste. Når man sidder der med benene godt puttet, en stor sweater og barnet puttet. Er rødvin jo det dejligste, man bliver lidt mere i hygge humør af en balje rødvin. Jeg er nu fan.
  2. oksekød- jeg har i næsten 10 år ikke rørt oksekød. Det var i sin tid noget af det der fik min gladesten til at vise sig, og så har jeg bare ikke haft lyst til det. Nu er jeg varmet op på tanken, og en lasagne smager altså bedre med oksekød. Jeg har  også lavet en hakkebøf med basilikum og parmesan, som smagte så dejligt. Tænk at den dag skulle komme. Dog spiser jeg stadig ikke et stykke oksekød. Når jeg ser blodet og det røde kød, mister jeg alt appetit, så voksen er jeg endnu ikke!
  3. store bryn. Jeg husker tydeligt at jeg bestilte tid på Strandboulevarden, til at få plukket mine bryn professionelt første gang som 14 årig. Jeg gik så stolt der fra med den tyndeste striber, ikke meget tykkere end sytråd. Nu var lykken gjort😳 Jeg har siden prøvet at få det overraskede udtryk væk, og er blevet helt glad for mine store snegle, der nu sidder i panden.
  4. Tør shampoo- jeg må indrømme at jeg ikke helt forstod alt det ballade med tør shampoo. Hvorfor vaskede folk ikke bare hår? Jeg havde fået en tør shampoo i en goodiebag engang, og ville give den til min veninde i lørdags. Men så prøvede hun at vise mig hvad den kunne, nu har jeg ikke vasket hår siden, mit hår er kæmpe stort, og så fint- jeg er nu blevet gammel nok til at forstå det.

Tænk at man kan blive så voksen, at man faktisk kan forstå nye ting, som man nu næsten ikke vil leve uden. Elsker at man aldrig bliver træt af at lære nye ting. Har i noget i har lært at holde af med alderen?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man endelig tænker på sig selv...