Hyggelig hjemmebio

imageimage

REKLAME: Der er efter vores mening intet bedre end en tur i biffen, det med popcorn en god film, guf og hygge er bare det bedste. Men da vi ikke kan tage i biffen hver dag, kan man jo lave sin egen hjemmebio, med popcorn, cola og en god film. Konrad og jeg var fornyligt inviteret ind og se Løvernes Garde, som er fortsættelsen på Løvernes Konge som vi jo holder så meget af. Faktisk bliver den vist i tv i aften, så hvis man har lyst til at lave egen hjemmebio, kommer det første afsnit på Disney kl 1715. Så kan man nå at poppe popcorn, og tage plads under en dyne i sofaen. Micropopcorn er kommet tilbage på hylderne i den ordentlig udgave fra Gestus til 7kr, så alle kan være med. Cola kan børnene få fra Sun Lolly som har lavet en ny juice med Cola smag. Så er man klar til den dejligste påskehygge med hele familien.

P3230902

JEG SKRIVER REKLAME PGA DE NYE REGLER FOR BLOGGERE. JEG SKRIVER STADIG KUN OM PRODUKTER JEG KAN STÅ INDE FOR OG ER IKKE BLEVET BETALT ANDET END DE TESTEDE PRODUKTER FOR INDLÆGET.

Påskejagt i haven

P3220874

Til de børn der ikke holdt påskeferie, ville vi gerne gøre lidt ekstra, så vi inviterede dem hjem til påskehygge i vores have. Jeg fik svar dagen før at de gerne ville komme, så jeg måtte trylle med det jeg havde i køleskabet. Det endte nu meget fint og Konrad var så spændt på at få besøg af alle sine små venner. De startede udenfor haven med at se harerens spor, og så gik de ind og fik lidt at spise, mens jeg forklarede at der var blevet gemt æg i hele haven. De var så spændte og glade. Der var også præmie til det barn der fandt et særligt fint æg. De delte så fint alle deres æg, og jeg elskede at kunne gøre noget hyggeligt for børnene.

P3220864P3220869P3220881P3220890P3220865

Jeg lavede en gulerod ud af skiver af gulerod og sukkerærter, og de blev alle sammen spist. Måske et tip andre kan bruge til påskebordet. Rigtig god påske fra mig.P3220859

VI HAVDE MODTAGET JUICE FRA SUN LOLLY SOM GAVE.

DIY påskesjov

image

Jeg havde børnehaven på besøg for at finde påskeæg, og syntes det var sjovt og ekstra eventyrligt at lade som om påskeharen havde været forbi. Jeg klippede bare to ovale stykker papir og nogle cirkler. Jeg lagde dem på fliserne og dryssede med en sy med flormelis. De vidste med det samme hvem der havde været der, og syntes det var så morsomt. Måske et tip andre kan have glæde af i påsken.

 

Vi rejser på påskeferie- bare os to

IMG_0183.JPG

Ja vi tager på en lille kærestetur, sådan rigtig væk fra det hele, og bare os to. Vi skal holde i hånd, drikke bobler, ligge i bobler, og mærke bobler af kærlighed i maven. Vi har ikke været væk sammen mere end en nat i meget lang tid, og jeg glæder mig. Vi tager til et sted som der nok ikke er så mange der syntes er romantisk, men en by jeg holder meget af, og hvor Kasper aldrig har været. Det er et sted hvor de gør meget i spa, massage, og man kan få virkelig meget luksus, for små penge, og så er det kun lidt over en time fra København. Jeg skal nok afslører mere fra turen når vi er af sted. Jeg glæder mig til at være os to igen, og ved at Konrad og Cookie får det så dejligt mens vi er væk.

Om Kina, og noget jeg aldrig troede jeg skulle spise…

P3100781

Fornyligt var jeg i Kina endnu engang, og der var jeg så heldig at flyve med en af mine yndlings kollegaer Susi. Vi har ikke fløjet sammen i mange år, så gensyns glæden var stor, og endnu større fordi vi skulle til vores yndlingsby Beijing. Vi har været der før sammen, så vi skulle selvfølgelig shoppe og spise på vores yndlings restaurant. Det er så dejligt at være sammen med kollegaer man har det sjovt med, for når vi endelig sidder og spiser har vi været i gang i mere end 30 timer, så det er nemmere at holde sig vågen, når man griner og har det hyggeligt.

P3100784

Susi er født i abens år, som er i år, og det betyder ifølge kinesisk tradition at man altid skal have noget rødt på, så midt i vores shopping kunne jeg forærer hende et par dejlige pangrøde underbukser, som hun dog ikke ville tage på før de var vasket. Man kan godt se vi er trætte, og så er det altså godt at lave lidt sjov i gaden. (Hvis I vil se mere til Sussi er hun også på instagram under navnet Susiairsteward).

P3100794

Kan I huske den fisk, jeg sagde at jeg aldrig ville spise? Jeg blev overtalt og det var faktisk ret spændende, når man bare ikke tænker nærmere over den stakkels fisk. Det er svært i Kina for man ved jo ikke altid hvad man spiser, og man ved slet ikke hvilke forhold de kommer fra, men der må man altså lære at tænke på noget andet, jeg har sikkert både spist rotte og hund inden for de sidste 10 år. Puha det må man ikke tænke på, så nok om det. Fisken var lavet på en måde, så den smagte som Mac Fish, kødet sad stadig på fisken, men alle ben var væk, jeg aner ikke hvordan de har gjort det. Meget spændende, og nu er det prøvet, men om jeg skal have den igen ved jeg ikke helt. Selv med et godt kamera bliver billederne ikke lækre, men det er jo noget af det sjove med rejser, man får spist og oplevet ting, der aldrig var sket hjemme.

P3100800

P3100797