Fridag med mine drenge

Så tuder jeg da lige offentligt!

  

Jeg stod meget tidligt op, før nogen af drengene, og fløj en tur frem og tilbage til Paris. Det er jo perfekt, for jeg er hjemme inden Konrad vågner fra luren, og har næsten en hel dag med familien, selvom jeg har været på job. Nå men tilbage til overskriften… Jeg skynder mig ud gennem lufthavnen, og går lige bag en masse soldater, de ligner nogle der kommer fra Afganistan, eller i hvert fald nogle der har været længe væk, for de har lige så travlt som mig, med at komme ud. Ham der går foran mig, får øje på sine to børn, der kommer springende op på ham. De stopper alt trafik ud fra tolden, og jeg stopper bare op og smiler. Jeg elsker det område, hvor så mange tårer gennem glædestårene har ramt jorden. Der står jeg så, jeg må holde tårerne tilbage, men har mest af alt lyst til at tude. Det var så rørende, at se hvor glade børnene blev og høre den store uniformerede soldats stemme knække, da han siger hans børns navne. Jeg er så følsom og har så let til tårer, at det altså kan være pinligt. Håber jeg kan tage mig sammen når bryllupsdagen kommer… Nu er jeg på vej hjem, og skal hjem i haven og nyde denne skønne lørdag. Jeg håber i alle sammen har en dejlig dag med jeres nærmeste, der er jo intet bedre❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fridag med mine drenge