Den perfekte lørdag

IMG_3854.JPG
Selvom jeg til tider kan syntes det er hårdt at stå tidligt op, så er der bare ikke noget bedre end en morgen mad Konrad, Kasper og cookie. Konrad er så dejlig når han lige er vågnet, han vil gerne putte med mor, og han vil også gerne holde cookie. Det fandt vi den perfekte løsning på i morges. Jeg fik lov at drikke min kaffe, og Konrad fik lov at se lidt postmand Per. Den bedste start på dagen. I dag skal vi være sammen med en af mine bedre veninder og hendes familie. Det er lige sådan jeg ville ønske alle mine weekender kunne bruges. Jeg håber også i nyder jeres lørdag❤️

Årets adventskrans

DSC_1010Jeg er glad for julen, faktisk meget glad, men det med at pynte op med rødt og grønt må vente et par år. Jeg har lavet en meget nem og enkel advents krans i år. Jeg har brugt mit Hay fad, og fundet nogle “julekugler” med et grafisk udtryk i IKEA. Jeg er tilfreds med udtrykket, som passer ind i vores stue. Vores jul er holdt i sølv farver, og alle julekugler på træet kommer også til at være holdt i sølv og hvidt. Jeg glæder mig virkelig til at tænde op i morgen, hvor vi skal fejre første søndag i advent med lidt familie:)DSC_1013

DSC_1017

80ér retten vi elsker

DSC_1004Det er umuligt at tage et lækkert billede, men et tilbagevendende hit hos os er altså farsbrødet. Jeg laver det på alle mulige måder og med det jeg lige har. Det sidste jeg lavede blev fantastisk godt og saftigt, så måske der er andre der har lyst til en fejring af 80ernes hofret.

1 pakke kyllingefars

2 løg

2spsk mel

1 æg

forårsløg eller peberfrugt

2spsk blød feta (jeg bruger  Taverna i en dåse, den kan holde sig længe og får retten til at smage fantastisk)

salt og peber

1 pakke bacon

Det er jo så latterligt nemt at lave, det hele blandes sammen, lad det gerne stå en halv time i køleskaber inden det pakkes ind i bacon og bages 25-30 min på 200 grader, giv det gerne ekstra varme til sidst hvis baconen ikke er blevet ordentlig sprød.

DSC_1007Server med en lækker salat og kartofler hvis man er til det. Jeg lover at mænd og børn vil blive glade for denne ret.

 

Gaveønsker til drenge

DSC_0977Vi har været en tur i legetøjsbutikken for at finde ønsker til jul. Konrad får denne cykel af os, den er bestilt og skal bare samles inden jul. Bedsteforældrene har også efterlyst ønsker, jeg ville lade Konrad vælge hvad han ønsker sig selv, så det ikke kun er “pæne” ting i sarte farver mor skriver på ønskelisten. Jeg ved at I er mange med drenge i samme alder, og flere har efterspurgt en liste, så her kommer Konrads top fem ønsker:

  1. Legekøkken (jeg ved at nogle vil mene det er et pigeønske- det er jeg ikke fan af! Konrad elsker det legekøkken de har i vuggestuen, og han kan bruge lang tid på at lave kager- “ligesom mor” siger han) Jeg syntes det er et fint ønske, og håber ikke vi får et i plastik hvis ønsket bliver opfyldt. Jeg har set flere fine i træ bl.a hos Ikea, BR og Legebutikken.dk
  2. Biler biler biler- i alle størrelser, og meget gerne med lyd. Han elsker ambulance, politi og skraldebilen.
  3. En fin garage til bilerne, hvor de kan køre på en sliske op og ned.
  4. Perler i store størrelser- igen et hit fra vuggestuen, og da det er perfekt til fin motorikken, syntes jeg det er et fint ønske. Jeg har set nogle lave fine biler og lækre is af perlerne, og jeg syntes også det er hyggeligt at være med.
  5. En tavle, jeg har set mærket Sebra laver en fin udgave i blå.

Håber det giver lidt inspiration, og måske har I andre gode bud, som jeg slet ikke har tænkt på?

DSC_0986DSC_0982DSC_0980DSC_0976

Yndlings billede #1

påskeJeg elsker dette billede… Det hænger også på min mors køleskab, så ser det ofte. Jeg elsker det fordi man kan se i Konrads øjne, at han ser noget fantastisk, og man kan se at jeg ser på han med kærlighed og lykke. Billeder gør mig så glad, kender I det? Skal jeg ikke starte med at vise mine yndlings biller før og efter Konrad engang imellem?

Older posts