Konkurrence ZÖL armbånd

075Så er det igen konkurrencetid, og denne gang med et af mine nye yndlingsmærker ZÖL. Det Dansk smykkemærke ZÖL laver de fineste smykker fyldt med attitude og kant, og nu lancerer ZÖL en gennemført smykkekollektion med et funky miks af symboler, ikoner
og dragende designs. Et moderne og stiliseret udtryk er præcis det, der har manglet i smykkebranchen og det laver ZÖL nu om på. Priserne er overkommelige, stilen er moderne og variationen giver alle kvinder mulighed for at være med på de nyeste smykkenoder. ZÖL har en skarptsleben kant, der står i cool kontrast til de genkendelige motivers simplicitet. Som udgangspunkt er sterlingsølv omdrejningspunktet for smykkernes udformning. Men ind imellem er de stilfulde designs toppet med en fin lille sten, som giver den ellers kantede kollektion et feminint twist. Fra det varme guld over det kølige sølv til kulsort oxideret sølv har hver udgave af smykkerne et unikt look, der kun bliver endnu mere specielt, når man mikser dem. Smykkerne skifter mellem skinnende blanke overflader til rå matte strukturer, som er en af tidens helt store tendenser. De forskellige smykkers overflade giver et delikat modspil til det på samme tid rå og lette design. Derfor appellerer smykkerne til et kvindeliget segment, der følger med tiden og moden og som altid er med, når en ny tendens er i fokus. Så har du lyst til at vinde dette smukke armbånd i sterling sølv med sort oxiderede sider til en værdi af 395 dkk. Må du meget gerne like ZÖL Facebook her og skrive en kommentar, vinderen bliver fundet torsdag den 29maj. Held og lykke piger:)

074

 

 

Sommer weekend lykke

20140525-075626.jpg
Jeg elsker weekender, det er så dejligt når vores lille familie er samlet. I denne weekend havde vi gæster fredag, var i svømmehallen og fik is på en lang tur lørdag, og i dag holder vi farmors fødselsdag. Når vejret og weekenden er som denne, kan jeg ikke ønske mig mere. Jeg har lavet en sommer lagkage med syren saft, hvid chokolade og citron creme, som jeg håber falder i svigermors smag, og brødet står til hævning. Det skal nol blive endnu em dejlig dag. Rigtig god søndag til jer:)

Børn er ikke bange

20140524-153457.jpg
Vi bor lige ved en sø, og det betyder vi tit har besøg af en frø i haven. Da Konrad så en i dag, tog han den op og gik rundt med den, det samme gør han med edderkopper, skovsnegle og andet kryb. Han er slet ikke bange og det er sjovt at tænke på at det først er noget de lærer senere. Indtil videre hygger han sig med alle de levende venner.

Bedste putte ritual:)

20140523-091626.jpgEn kollega gav mig et super tip for en måned siden, som vi er blevet så glade for, at jeg også vil dele det med jer. Siden Konrad var helt lille har vi kørt den samme aften rutine. Vi tager nattøj på, børster tænder, læser en eller to bøger, siger godnat til alle dyrene, og så synger vi. Jeg har sunget “Elefantens vuggevise” og sluttet af med “Buster” “Konrad kigger på stjernerne”. Det har altid været hyggeligt, men så fortalte en kollega, at hun lavede sange om til at handle om børnene og dagen der var gået! Det syntes jeg bare lød så hyggeligt. Vi har taget tippet til os, og Skinken elsker det, han synger med, når han hører noget han kan huske fra dagen, som BAD; KAJSA (hans kæreste fra vuggestuen) NIEL (hans bedste ven), MORMOR eller andet vi lige synger om. Jeg håber det giver mening, ellers kommer et vers fra Elefantens vuggevise i går:

I dag har været en dejlig dag,

fyldt med gode minder

du har leget sammen med Niel, ooooooog Kajsa

Til aften har vi spist godt

Du har været i bad og plasket en masse

Om lidt skal du sove sødt, og i morgen ser vi mormor

Godnat lille Konrad vi elsker dig, både Far og Moaarrrr,

Sov sødt så ses vi igen i morgnnn

Eller hvad jeg nu lige kan finde på. Det er bare så hyggeligt og jeg er sikker på jeres børn også vil elske det. Rigtig god fredag til jer, jeg håber I nyder det smukke vejr. Jeg vil tage mig sammen og smutte  op til træning…

Gratis møbel til haven

073

20140331-145036.jpg

Jeg ville lige dele mit” gør det selv projekt” med jer, fordi det er gået hen og blevet et kæmpe hit. Til noget vi havde købt i byggemarkedet, hørte en gratis palle med, vi skulle til at smide den ud, men så kom jeg på en ide. Vi kunne save den til, så den passede til vores flod ud puf, og så ville det være et lounge møbel på terrassen.

065Da den var savet til, sleb jeg den og så malede jeg den mat sort, med en rest fra kælderen. Vores terrasse bliver forhåbentlig samme farve i løbet af sommeren.

070Ja en sablet champagne skal der til, og så har man et nyt yndlings møbel. Den er fast samlingspunkt nu, og jeg kommer til at bruge mange timer på den over sommeren. Måske et projekt for andre også?

påskefrokost 14 101påskefrokost 14 104påskefrokost 14 122Rigtig god sommerdag til jer, og tak for alt jeres støtte om at blogge i går:)