Sommer lagkage og en vinder

Med pølsehorn som kasteskyts

Kasper skulle på job i dag, så Konrad og jeg holdt en fridag sammen. Vi startede dagen med en lang tur med cookie, og spiste en hyggelig morgenmad. Vi besluttede os for at tage i Lyngby storcenter, det er nemmere end at tage ind til byen og så har de jo alle butikker, undtagen Nespresso!!! Men det er altid hyggeligt i Lyngby og så må jeg jo bestille min kaffe på nettet. Konrad er vild med en legeplads (der ligger på første sal) som er lavet som et pirat skib. Vi brugte en time, med at lege, og mødte en masse søde børn. Derefter prøvede vi at shoppe lidt, det gik godt mens der stadig var pølse i hans pølsehorn, men blev forvandlet til et skrigecirkus i børne HogM (undskyld til damen der blev ramt af det tomme pølsebrød og en sut). Vi besluttede at finde udgangen så hurtigt, at brandvæsnet havde været stolte af os, havde det været en brandøvelse! Vi nåede lige ud, og så sov han. Hurra så kunne mor her, finde en kjole og drikke en kaffe i solen. Nu nåede hele vejen hjem før han vågnede, og så havde vi tid til en hyggelig frokost, og leg med børnene fra vejen. Man er ret populær når man har en hund, de andre børn gerne vil klappe.

20140530-200555-72355924.jpg
Til aften faldt ham i søvn i fars arme og ligger nu dejligt og sover. Perfekt nu hvor jeg skal tidligt i seng og flyve en charter til Grækenland, før fanden får sko på. Jeg har grint meget af min stavebøf som flere af jer har opdaget, jeg vil ikke rette den, for jeg syntes det er ret sjovt (og meget mig) at jeg aldrig ved hvad det er vi fejrer, eller hvorfor vi holder fri. Som flere af jer har bemærket, er det jo ikke første gang… Jeg håber i får en dejlig weekend

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer lagkage og en vinder