Discountbleer bedst i hverdagstest

Chicago baby

Så er det tilbage til jobbet og det er jo ikke så slemt når der står en tur til USA og Chicago på programmet. Jeg glæder mig til at komme tilbage efter 3 ugers ferie, men hold op det var hårdt at sige farvel til Konrad i vuggestuen. Hvor kommer man tæt på hinanden, når man har været sammen 24/7 i tre uger. Jeg var ved at tude da jeg vinkede til ham i vuggestuen,  han kunne ikke engang græde, han stoppede næsten med at trække vejret, og rakte sine små arme ud efter mig, mens han fik tårer i øjnene … Jeg kunne høre han græd og græd da jeg gik, og jeg stod ude ved døren til han holdt op med at græde. Det varede heldigvis kun 30 sekunder, men jeg følte at han sad der inde, og gennem døren træk mit hjerte ud. AV AV AV, det gjorde ondt. Jeg ved at han har det så dejligt i vuggestuen, og jeg kunne se at han havde savnet de andre børn. Da vi kom gik han rundt, og skulle vise mig alle mulige legeting, jeg må sige til mig selv, at han er rigtig glad for at være der, selvom det er hårdt at sige farvel.

 

279Bedst af alt, så får han drenge hygge med sin far i to dage. Jeg har købt ind til deres livret lasagne, og så skal de bare hygge uden mor. Selvom jeg syntes det er så hårdt at være væk, er der virkelig også fordele ved mit job. Jeg lander igen lørdag eftermiddag, så har jeg købt lidt lækker mad med fra Chicago, og så har jeg fri til på torsdag, hvor vi bare skal hygge. Sådan er det med alle jobs, man må jo tage det sure med det søde. Rigtig god dag til jer, nu vil jeg hoppe i uniformen og flyve ud i den store verden…

2 kommentarer

  • Lyder cool med Chicago:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Sikke en fantastisk blog du har! Læste i Alt for damerne, at du havde tabt 21kg. Hvordan Søren har du båret dig ad med at tabe så meget? Virkelig godt gået frk. Vilstrup 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Discountbleer bedst i hverdagstest