Lige nu i Paris

De mest rørende billede jeg nogensinde har taget

(Advarsel til mødre, gå forbi billederne i dette indlæg!!!) Det er så fantastisk at være i Paris, og så alligevel ikke. Jeg har set noget der har rørt mig helt ind i hjertet, og som jeg aldrig vil glemme. På vej ned efter et stykke pizza, så jeg noget der vil give mig mareridt i lang tid… Normalt giver jeg ikke noget for romaer, der tigger med deres børn, jeg har hørt forfærdelige historier, om hvordan de bedøver børnene, så de kan ligge stille i deres arme, i op til 12 timer af gangen. Har i tænkt over at de stakkels børn altid sover ? Men i dag på vej ned efter mad på en meget kold og regnfuld Paris dag, så jeg en mor, og en lille dreng på nok 2 år, gå ind i en telefonboks. Hun lagde sig ned og puttede den lille dreng ind til sig, lagde ham under et tæppe og puttede ham kærligt, som vi mødre nu gør!!!!

Da jeg stod og bestilte mad, kunne jeg slet ikke få billedet ud af hovedet, og da jeg var på vej over til hotellet, med mit dejlige varme stykke pizza. Måtte jeg lige forbi igen, jeg håbede at de ikke var der og at jeg havde set forkert… Men nej…….. Der lå hun og hendes lille dreng, jeg tog et billede (jeg måtte dele dette… Det er usmageligt at tage billeder som disse, men håber en dag, de kan gøre en forskel) og gik over til dem, tømte min pung i hånden på hende og sagde på mit bedste skole fransk “mange” (spise). Den lille dreng vågnede op og skreg “mange mange”… Jeg gav dem min mad og måtte løbe der fra mens tårerne bare løb ned af mine kinder…

20131112-174040.jpg

20131112-174055.jpg

20131112-174108.jpg
Jeg sidder her med den dårligste smag i munden. Paris er så trist i dag, på vej fra lufthavnene kom vi forbi virkelig mange fattige områder, hvor romaer boede i det værste slum. Jeg har ikke set ligende siden jeg var i østen. Vi ser også hjemløse og fattige i Danmark, men hvad er det for noget, jeg kan ikke redde verden, men jeg vil gerne gøre en forskel og hjælpe andre. Ingen børn skal vokse op på gaden!!!! Jeg kan slet ikke forstå at vi er i Europa og vesten, som er verdens rigeste og så ser man sådan noget i sidegaderne, ikke lang fra de dyre butikker… Jeg vil så gerne hjælpe… Hvad kan man gøre???

10 kommentarer

  • Nanna

    Åha, sidder med tårer i øjnene lige nu. Stakkels, stakkels lille dreng, og også hans mor! Jeg har selv en dreng på 14 mdr og bare tanken om at han skulle vokse op under sådanne vilkår, er ikke til at holde ud. Tænk sig at ens lille barn er sulten, og man ikke har noget mad at give ham. Forfærdeligt, simpelthen så forfærdeligt og sørgeligt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Far

    FLOT Mette. Jeg er STOLT af dig. Far

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Verden vil være et bedre sted hvis der findes flere af din slags 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, for pokker. Men husk på at vel glemmer du aldrig denne oplevelse, men de gør heller ikke. De ved med sikkerhed nu at der findes lyspunkter i livet og det er nok det der skal til for at de klare sig igennem dagen og vejen… <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • frkvilstrup

      Tak for den kommentar, den gav virkelig mening. Det gjorde mig virkelig glad:) rigtig god dag til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Puha nu kan jeg også have ondt i maven resten af dagen. Og jeg skal ellers på kærestetur til Paris lige før jul.
    Mon ikke sådan noget skal meldes til myndighederne, så barnet kan blive fjernet? Jeg bebrejder i den grad moderen for ikke at gøre noget for sit barn, om det så er at bortadoptere det.. Jeg ville aldrig lade mine drenge bo på gaden. Tak fordi du er modig og bringer budskabet videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sanne

      Den mor gør, hvad hun kan for sit barn. At bebrejde hende og påstå, man selv ville bortadoptere sit barn er i mine øjne gratis og total arrogant! Man kan bebrejde et samfund som det franske, som skulle være et vestligt land, at de lader børn vokse op på den måde. Man kan bebrejde samfundet, at romaer nu og altid har været forhadte og udskældte. Det barn har ikke nødvendigvis en bedre fremtid eller et bedre liv ved at blive tvangsfjernet – det skal stadig vokse op i et samfund, der ikke anderkender det.
      Du tager på kærestetur til Paris – det lyder skønt og vidner om overskud på alle måder, ikke kun økonomisk.
      Frivilligt at bortadoptere sit barn kræver i mine øjne sådan et overskud – det har den mor formentlig ikke. Hverken menneskeligt, følelsesmæssigt eller socialt. Men hun har helt sikkert omsorg for sit barn og gør hvad hun kan, præcis som vi andre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tanja Schmidt

      Det er første gang, jeg skriver her på bloggen, selvom jeg har fulgt den længe – og tak for den, Mette, det er en fornøjelse at følge med i dit liv.
      Men Mias reaktion på Mettes oplevelse i Paris gør mig så vred. Det er jo hele pointen, at det eneste det barn har, er sin mor og hendes kærlighed og omsorg. Skal barnet miste det? Skal moderen svigte det fuldkommen ved at bortadoptere det? Det er en mærkelig holdning – og ærligt talt lidt ‘gratis’, som Sanne også skriver, fra en person der ser det hele på afstand og ærgrer sig over at få slået skår i sin kærestetur…
      Jeg tror roligt at vi kan regne med, at hvis den mor kunne leve på nogen som helst anden måde, ville hun gøre det. Som mor føler jeg sådan med hende. Og det kan jeg mærke, at Mette også gør. Du gjorde det eneste man kan i situationen, du handlede efter dit hjerte, og du glemte det ikke bagefter, men delte det med os og påvirkede dermed andre til at tænke.
      Det er det bedste, man kan gøre.
      Mange hilsner Tanja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige nu i Paris