10 ting du ikke vidste om mig

Må jeg forkæle dig, eller en du kender?

Jeg stod i dag og lavede en pakkekalender til min mor, som jeg gør hvert år. Jeg elsker at gøre andre glade og jeg hygger mig med at finde gaver. Mens jeg stod og pakkede lækre produkter, sminke, cremer, slik og andre gode ting ind til Mutti, tænkte jeg på at det sikkert ikke er alle der har en skøn december, og måske kan jeg hjælpe. Sidste år lavede jeg julekalender hvor I læsere kunne vinde nogle fede ting hver weekend. Men i år vil jeg gøre noget godt for én der virkelig mangler det, en der er syg, eller ikke har råd til salt på et æg? Så kender du en der virkelig fortjener at blive forkælet så del historien på min Facebookside Frk Vilstrup. Så vælger jeg den med den bedste historie og forkæler med en masse lækre gaver:)

18 kommentarer

  • Wauw, hvor er det stort af dig det her!
    Jeg håber det er ok at jeg deler historien her, da jeg helst ikke vil have, at personen jeg vil mene fortjener gaverne, ser teksten.
    Da jeg læste dit indlæg kunne jeg kun tænke på én person, som fortjener det her, og det er min moster.

    Min moster har været igennem mange hårde perioder i sit liv, men den periode hvor det virkelig slog benene væk under os alle, var da jeg fandt hende på gulvet i hendes hjem, hvor hun ikke kunne trække vejret. Hun havde fået stres og gået med det for længe, så hendes krop sagde fra, og jeg var sikker på, at hun ville nå at dø fra mig inden ambulancen kom frem, da jeg slet ikke kunne komme i kontakt med hende under hele episoden. Hun blev efter dette tilfælde nødt til at sygemelde sig, hvilket endte med en fyring fra hendes lederjob, men det var jo lige meget (sagde vi andre), så længe hun bare blev helt rask. I den her periode var hun flyttet sammen med sin kæreste, og det var vi alle sammen rigtig glade for, fordi hun havde brug for alt den omsorg hun kunne få, samt hun skulle føle at hun ikke var alene.

    Det der er sket nu er at min moster er erklæret rask, men hun har intet fast arbejde, og må tage jobs fra tid til anden hos jobvikariater, når der er noget arbejde at få. Det hjerteskærende ved historien er så, at hende og hendes kæreste er gået hver for sig, og hun er nødsaget til at blive boende i det område hun bor i nu, sådan hendes to børn ikke skal flytte igen. Hun har fundet en lejlighed, men det bliver rigtig hårdt for hende at sidde i den, da hun kommer til at have omkring 1500 kr til hende og børnene når alt er betalt. Men hun gør det, trods det vil kræve hjælp fra veninderne til pasning af børnene, hvis der kommer noget arbejde indover, og at hun skal give en masse op på det personlige plan, da hun som sådan ikke har råd til at gå ud og være social og møde mennesker, når hun er børnefri hver anden weekend.

    Min moster har meldt ud at hun ikke har råd til at købe os andre julegaver i år, og det er sgu ærlig talt en anelse hårdt at se, at livet bare ikke gider gå op i en højere enhed for hende. Hun har sagt at julen bare skal overstås, og det er jo trist at høre, for julen handler ikke om gaverne, men om at være sammen – desværre er hun lidt stolt anlagt, så tror det går hende meget på, at hun ikke rigtig har råd til julegaver til nogen af os.

    Jeg synes helt klart min moster fortjener pakkekalenderen af den grund, at hun altid kæmper, men der er bare aldrig rigtig nogen, som pusler om hende samt tager sig af hende når hun har brug for det. Jeg ville med glæde betale hende hele verden, men jeg er studerende, så SU’en rækker kun til udgifterne her, desværre. Hun fortjener at føle noget juleglæde, samt opleve lidt magi, og følelsen af at være heldig, bare for én gangs skyld.

    Endnu engang, så vil jeg blot sige, at det her virkelig er et godt initiativ. Det skal du have stort ros for. Dit store hjerte skinner igennem hele det her indlæg, og det er dejligt. Hvis bare der var flere som sig 🙂

    kh. Debbie
    http://www.youknowmyface-notmystory.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Hejsa
    Skal lige spørge…… Skal det være på facebook at man skal ligge en kommentar…. Jeg er ikke på facebook, men har en jeg gerne vil gør glad.
    Hilsen Jannie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mette vilstrup

      Du må skam også gerne dele den her:)
      Mvh
      Mette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er godt nok stort af dig. Hatten af! (-:
    God bless you!

    – Kig forbi Zeniavictoria.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Jensen

    Først og fremmest tak for en dejlig blog!

    Min veninde Mille,27, har en kronisk tarmsygdom. De seneste år har hun haft nogle virkelig hårde perioder hvor hun har været indlagt og det har været et spørgsmål om liv eller død. Men hun er så sej! Hun har ikke på nogen måder ladet sig slå ud og har virkelig måtte kæmpe med bl.a. at sin universitetsuddannelse pga. hendes sygdom. Hun er nu begyndt på sin drømmeuddannelse- er bare så slot af hende! Med de ting hun har været igennem kunne jeg godt forså hvis hun bare havde lagt sig hjem under dynen. Men nej- hun er lige begyndt på sin drømmeuddanelse, sygdom eller ej.
    Mille er som jeg selv på su, men hun har virkelig fortjent at blive forkælet! Det er en gave at kende hende, så ville meget gerne give hende en gave igen!

    Kærlig hilsen Ditte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Hej Katrine,

    Min mor har virkelig fortjent at blive forkælet! Hun står ved mig i tykt og tyndt, i medgang og modgang og hun bruger al sin tid på mig og hvad jeg foretager mig i mit liv, for her hedder det ikke mit liv og hendes liv – det er vores liv. Vi nyder hinandens selskab og vi har stor lykke i hinandens interesser.
    Herhjemme har det altid været mig og min mor med vores dyr, men i år sagde vi hej til et nyt lille medlem af familien, min datter Miley.

    Min mor har flere gange det seneste års tid troet, at hun skulle miste mig, hendes eneste datter i en alder af nu 19 år.

    En måned efter min 18 års sidste år fik jeg konstateret kræft i skjoldbruskirtlen, som havde spredt sig til mine lymfekirtler i halsen.
    Det var en stor operation og var virkelig stressende for min mor.

    Jeg kom mig aldrig efter min operation, jeg var dagligt dårlig, havde ingen appetit og slet ingen kræfter. Min mor blev nød til at tage mange sygedage fra hendes arbejde (hvilket også har været en stress faktor for hende såvel som mig) for at hjælpe mig for jeg kunne dårligt komme igennem dagen.

    Månederne gik, såvel som de forskellige konsultationer vi skulle til.
    Jeg fik det ikke bedre og lægerne lyttede ikke.

    Jeg havde ikke fået min menstruation i hele kræft forløbet og havde fået af vide af utallige læge, som vi var til lægesamtaler med, at det var helt normale stress symptomer i dette forløb. Så det stolede vi jo på, netop da jeg havde taget nogle graviditetstests undervejs, der alle var negative.. og min mave voksede heller ikke.

    Men så blev det februar og nu kunne jeg “mærke noget” i min mave. Så vi beder om at blive indkalt til samtale igen, omkring min mave – kunne det være kræften der havde spredt sig?? Men kræft afd. siger, uden overhovedet at kigge på min mave, at jeg har luft i maven og skal købe et fiber produkt fra matas!?
    Det var jo slet ikke tilfældet, så vi tager igen på privat hospital..
    – her går de udfra at de 3 forskellige hospitaler jeg har været på i kræftforløbet har udført deres protokoller, så de er overbevist om at jeg har en svulst på over 1 kg i maven!!
    – men de sender mig til en scanning med det samme. og det viser sig, at jeg er gravid.. i 31. uge!?

    **Jeg bryder fuldstændig sammen, for jeg har gennemgået radioaktiv jod strålebehandling!! så vi forestiller os alt det værste.
    Det viser sig så også, at INGEN af hospitalerne har taget graviditetstests ud af alle de blodprøver, jeg har fået taget alle gangene. De har aldrig prøvet det i Danmark før, da man på ingen måde må være gravid undervejs eller blive det før 6 mdr efter afsluttet forløb.
    Så her står vi i chok over om lille pigen fejler noget?? Vi græd i 3 dage.. hvad skulle der ske?

    Men min mor var ved min side 100%, selvom jeg panikkede, hun forsikrede mig om, at vi ville få det til at fungere og hun ville hjælpe alt hvad hun kunne.
    Jeg havde intet job, var så svag og afkræftet. Min mor brugte rub og stub af sin løn på at hjælpe mig med at skaffe alt det nødvendige. Hun brugte al sin fritid på, at hjælpe mig med at forberede og kørte rundt i byen med offentlig transport efter arbejde for at hente ting med mig.

    (Det ser heldigivs ud til at babyen ikke har taget skade.. men de sammenligner det med Hiroshima og tjernobyl ulykken. Så nu går vi til konstante tjek., da der er stor risiko for at hun har/får kræft).

    Men ikke nok med skrækken om at miste sin datter til kræft..
    Jeg fik svær svangerskabsforgiftning blot 8 uger senere efter vi hørte om lille pigens eksistens og fik kejsersnit d. 16. april. Der gik præcis 8 uger.
    Efter mit kejsersnit mistede jeg 2,2 liter blod og mine nyrer stod af (de kom sig så igen efter en dags tid med medicin). Jeg troede såvel som min mor den dag, at det bare ikke var meningen, at jeg skulle forsætte.. det var skræmmende ikke at vide hvad der skulle ske.. jeg lå på intensiv i 24 timer uden mad og fik først drikke 1 gang i timen efter 12 timer uden..
    Jeg fik lov til at komme hjem sammen med min datter efter 10 laaange dage på hospitalet med 3 blodtransfusioner..

    Men her er vi i november måned.. min datter er 7 måneder og er glad og lykkelig. Jeg er ved at komme ovenpå fysisk, men jeg har ikke mulighed for at forkæle min mor ovenpå al det her.. Det har virkelig taget på hende.. både fysisk og psykisk. Men alligevel smiler hun og giver al hendes overskud og kærlighed til os.
    Min mor gør ALT for mig og min datter, hun arbejder dagen lang, først på sit arbejde, for så at handle og slæbe hjem og så hjælpe mig herhjemme med min datter. Lige nu mangler vi også et værelse, så vi har det trangt.

    Jeg ville blive så taknemmelig hvis du valgte min mor.
    Hun har haft et hårdt år, men tænker stadig på alle andre end sig selv.
    Jeg elsker hende mere end alt og jeg ville aldrig kunne have kommet igennem dette år uden hende. Hun er min inspiration.
    Hun har fortjent det.

    Sidste år pyntede vi heller ikke op til jul eller gjorde noget ud af det, da vi slet ikke var i nogen form for julestemning. Så det ville være så dejligt, at kunne gøre den speciel i år. Mileys første jul!

    Jeg håber, at det gav mening, det er skrevet på min telefon mens min datter sover på min mave, så det har været lidt svært og jeg har godt nok ondt i fingrene nu. hehe.

    Mvh

    Malou

    P.S. blev erklæret kræft fri i sommers! Dagen efter min fødselsdag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mette vilstrup

      Kære Malou,

      Jeg hedder nu Mette, men det er helt okay:)

      1000 tak forbi du deler din historie, med mig og mine læsere. Jeg sad og læste den i morges, med min lille søn på skødet og kunne ikke lade være med at få tårer i øjenene. Hold da op hvor har du været meget igennem!!! Jeg sender dig så mange tanker, og jeg er bare så glad for at du i dag er blevet rask, og at du har sådan en dejlig mor og ikke mindst en skøn lille datter. Hvor er det bare en dejlig afslutning på historien.
      Jeg er så rørt over din historie og jeg skal nok se hvad jeg kan gøre for at I får en dejlig jul:)
      Stort knus til jer tre

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malou

      Hej Mette,

      Ej hihi hvor flovt! Jeg ved ikke hvorfor jeg har skrevet Katrine?Hmm.. 🙂 pinligt pinligt. Beklager 🙂
      Men tusind tak for dit svar 🙂 ja det har været et hårdt år, men vi gør vores bedste for at komme igennem det og forhåbenligt med en dejlig fremtid med Miley 🙂 hun er skøn, mit lille mirakel 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • mette vilstrup

      Stort tillykke:) Jeg har lavet en kalender til dig, din mor og din lille datter. Så kan i dele gaverne, og så håber jeg at I får en dejlig julemåned:). Vil du sende din adresse til mig på frkvilstrup@hotmail.com

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malou

      Tusind tak! 🙂
      Vi glæder os! God jul til jer derhjemme hos dig 🙂

      Mail er sendt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Hej Katrine

    Lige nu er jeg ærligt ved at bryde sammen.
    Er der gået andre kommentarer fra mig igennem, som jeg bare ikke kan se?
    Jeg har siddet i en time og skrevet om mig og min mors situation gennem et år med kræft og uhyggelig skræmmende situationer hvor i jeg ønsker min mor forkælelse efter al hun har gjort for mig og stadig gør.

    Hun er fantastisk og er ved at blive kørt fuldstændig ned.. Hun har brug for et løft.
    Men nu da jeg trykkede tilføj gik den langsomt igang for så at blive helt hvid og nu virker det til at ingenting er sket? 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej min skønne veninde:)

    Jeg vil bare lige erklære min kærlighed til dig og dit lille jule hjerte:) Tjek min fb: http://www.facebook.com/pages/Sarah-Louise-Christiansen/177002052353424?ref=stream

    møzzer og tak for vino<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Hej Mette 🙂 Jeg synes det er helt fantastisk at du gør dette, det er en utrolig smuk tanke og det er så stort af dig. Der er mange gode historier, og er også blevet rigtig rørt af dem. Ingen tvivl om at der er mange der fortjener dette!

    Jeg vil gerne dele min historie her, da den handler om min mor og er lidt for personlig (for mig og for hende) til at jeg vil dele den på facebook.

    Jeg har siden jeg var helt lille været stærkt knyttet til min mor, rigtig stærkt. Vi deler utrolig mange ting med hinanden, og hun har altid sat sig selv til side for min skyld, som jeg til tider også har haft det rigtig dårligt med. Min mor er uddannet sygeplejerske og hun har altid helt naturligt hjulpet andre mennesker, snakket med folk som har haft det svært og vist overskud til andre, selv på de hårdeste tidspunkter i sit eget liv. Jeg beundrer hende utrolig meget og ønsker selv – en dag, at blive en ligeså god mor for mit barn som hun har været for mig. Vi har aldrig haft de store materielle goder, men jeg er blevet opdraget med den største kærlighed og det har givet mig utrolig meget, som jeg også tager med mig videre i voksne liv (Jeg er nu 20 år). Jeg har altid set min mor som en stærk person, netop pga. hendes overskud og egenskab til at kunne se udover sig selv. Min mor har for nogle år siden været alvorlig syg pga. sit stofskifte, og selv med en indlæggelse, en fysik der var rigtig dårlig, en utrolig lav vægt og en depression oveni gjorde hun stadig hvad hun kunne for at få overskud til at kunne vise mig at hun stadig var stærk, også for at vise mig at jeg ikke skulle være bange for at miste hende, for jeg var bange. Meget bange! Men selv i dette sorte hul kæmpede min mor sig op, og vendte tilbage til at være 100% den fantastiske mor, kone, og datter som hun før var. For godt et år siden bliver min mor så ramt af den hårdeste udfordring hun hidtil har haft, denne gang ikke en fysisk sygdom men en stor depression, som jeg ved hun har haft sværere ved at håndtere end noget andet, netop fordi hun ikke har følt hun har kunne være der for de mennesker hun gerne vil være der for.

    Det var den mærkeligste følelse at opleve min mor som en helt anden person, en person som jeg nærmest ikke kendte. Jeg ringede til hende hver dag for at høre hvordan hun havde det, men sommetider kunne hun ikke tage telefonen fordi hun havde det så dårligt. Det gjorde at hun fik det endnu dårligere, for hun ville jo så gerne være der for mig, snakke med mig og lave ting med mig. Hun kunne bare ikke, og denne gang var det sorte hul for dybt til at hun kunne hjælpe sig selv op. Hendes venner og familie forstod nærmest ikke at hun ikke længere kunne håndtere de interne problemer og den sorg og problemer de ellers altid plejede at kunne snakke med min mor om. I alt dette fandt jeg det meget ironisk, at min mor har brugt sit liv på at hjælpe andre op, men i det hun selv falder ned har folk haft svært ved at tage rollen som ‘hjælper’ og hjælpe hende. Jeg ved hun gennem forløbet har følt sig ensom, bange og egoistisk. Hun begyndte til en psykolog, da hun indså at dette havde hun brug for hjælp til. Har selv haft samtaler med psykologen da jeg ønskede at kunne hjælpe min mor mest muligt. De har fundet frem til mange ting der gjorde at hun fik stress og depression sidste år, men en af tingene var at hun igennem hele sit liv (45 år) har glemt at tænke på sig selv!!!!!!!! Hun har glemt sig selv, og glemt hvad hun selv har haft behov for, hun har lyttet og haft ansvar for så mange mennesker men hun har glemt at lytte og tage et vis ansvar for sig selv.

    Det var hårdt for hende at finde ud af, at hun må ligge hele sit livsgrundlag om, og begynde at tænke på en helt anderledes måde hvor der også er plads til hendes egne behov. Hun har fået det bedre nu, og der er mange mennesker hun ikke længere har den samme kontakt til, fordi hun er blevet nødt til at skubbe folk mere væk for ikke at blive involveret i deres “problematiske” liv. Min mor er typen man sætter sig ned og snakker med, og fortæller alt fordi hun netop LYTTER og FORSTÅR, samt får en til at tænke, hjælper en med at komme videre og derfor har mange også brugt hende på den måde. Jeg ønsker så højt at min mor bliver rask igen, og begynder at leve det liv hun i virkeligheden ønsker.

    Jeg synes min mor fortjener, at nogen giver hende noget! Hun har altid givet, givet og givet – og jeg synes virkelig det er på tide at hun får noget igen.

    Jeg har prøvet at spare op til en julegave til hende, for hun køber aldrig noget til sig selv. Desværre har det været svært på et i forvejen stramt budget og SU, samt uforudsete regninger og tandlægebesøg at det er gået i vasken. Da jeg så at du udlodder denne kalender tænkte jeg med det samme på min mor, og vil virkelig gøre alt for at hun får en god jul og vil give hende alle de glæder hun kan få, for hun fortjener det.

    Tak for denne mulighed, og dit utroligt gode initiativ!!

    Mvh. Helena

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er da noget af det sødeste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Eskildsen

    Jeg synes det kunne være en vidunderlige gave til begge mine søstre.

    Jeg har haft et meget svært år. Jeg har fået en psykisk diagnose og jeg har haft flere selvmordsforsøg og indlæggelser det sidste år. Det har og er stadig meget svært at fungere hver dag. Men jeg er 100% sikker på at uden mine søstre så ville jeg ikke være her idag.
    De har støttet mig hele vejen. Hjulpet mig med alle de daglige ting. Sørget for at jeg kom til alle mine behandlinger og lægesamtaler. De har besøgt mig dagligt under mine indlæggelser. De kommer lige så snart jeg beder dem om det,. Selvom de har deres egne familier og problemer, så smider de alt hvad de har i hænderne for at komme og være hos mig… ofte i flere dage af gangen.
    Jeg har budt dem så utroligt meget, men lige meget hvad så er de der for mig og det ved jeg at de altid vil være. Jeg elsker dem overalt på jorden og jeg skylder dem mit liv og mere til.
    Jeg ved godt at det er én pakkekalender der er på spil, og det er en helt vidunderlig gave. Men jeg kan ikke vælge hvem af mine søstre der fortjener det mest.

    Hilsen Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mette vilstrup

      Kære Pernille.
      Hold da op en historie. Hvor er jeg ked af du har det så svært og har været så meget igennem. Hvor er det heldigt at at du har nogle så skønne søstre der kan hjælpe dig i tykt og tyndt.
      Tak fordi du deler din historie, det har ikke været nemt:( jeg håber at du fortæller dine søstre hvor meget de betyder for dig, og at i får en dejlig jul sammen.
      Jeg ønsker dig alt det bedste:):)
      Mange hilsner
      Mette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • s

    Af alle mennesker – så synes jeg at min mor fortjener lidt glæde her i julen. For nogle år siden blev mine forældre skilt, og det skulle ellers have været en god ting. En frisk start. Men sådan blev det ikke..
    Det hele startede egentligt godt og min mor og jeg flyttede ind i en sprit ny lejlighed og alt var dejligt.
    Men kort tid efter blev min mor fyret – og det resulterede i at hun først måtte sælge sin bil og derefter flyttede vi ind i en lille, gammel lejlighed.
    Her troede vi så at tingene nok skulle vende, men inden vi havde set os om var hele lejligheden fyldt med mug og skimmel. Så ikke nok med at vi mistede mange af vores ting, så har hun også haft en lang, sej kamp med udlejer.
    Det hele endte med at vi for 1 år siden måtte flytte endnu engang. Nu ser vores bolig situation heldigvis meget bedre ud, men efter sådan en lang stresset periode er hendes epilepsi blevet meget værre. Hun får ofte anfald, hvilket gør at bla. hendes hukommelse bliver værre og værre. Hun fortæller ofte de samme historier om og om, og hun kan ikke huske de ting man fortæller hende. Det er meget sørgeligt at se sin mor på kun 50 år, have så dårlig en hukommelse og vide at hun har været igennem en masse dårlige ting i hendes liv – og især her de sidste 3-4 år.
    D. 8 maj i år blev min farfar begravet, og der fik hun også et anfald om morgen. Hun nåede aldrig med i kirken, og nåede derfor ikke at sige farvel til ham en sidste gang.
    Hendes reaktion er kommet indenfor de sidste par måneder og hun har fået en depression.
    Min mor er en meget, MEGET stærk kvinde og jeg kan huske at hun engang sagde til mig “En depression er ikke et tegn på at man er svag, men et tegn på at man har været stærk for længe”.
    Det skær i mit hjerte og se min mor have det så dårligt, og nogle dage føler jeg virkelig at jeg har mistet hende.
    Min mor fortjener så meget bedre, for hun har altid hjulpet alle andre end hende selv.
    Trods hun står midt i sorg og depression har hun alligevel overskud til at hjælpe en ældre mand med at få hans hjem på rette spor, fordi han ikke selv kan.
    Hendes hjerte er større end det flestes, så hvis min mor ikke fortjener lidt glæde her i juletiden, så ved jeg ikke hvem gør.

    Kærlige knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting du ikke vidste om mig