Må jeg forkæle dig, eller en du kender?

Årets første julefrokost

I aften skal jeg til årets første julefrokost. Det er med alle mine gamle gode veninder. Jeg glæder mig sådan til at se dem allesammen, og selvfølgelig spise god mad og få et glas glögg. Men jeg må indrømme at jeg syntes det er lidt hårdt at skulle være væk fra Konrad og Kasper. Efter vi har fået vores søn, syntes jeg virkelig at weekenderne er familietid. Jo jo selvfølgelig skal jeg også ud og se andre, men Konrad vil jo stadig gerne op kl 06, og det er altså hårdt dagen derpå, men sådan er det, det hele skal jo gå op. Konrad er igang med endnu et tigerspring som det så fint hedder, så han er ret ked af det og har svært ved at spise og sove. I de perioder kan det altså være hårdt at få det hele til at gå op, jeg når altså ikke alle de ting jeg gerne vil, og vasketøj og indkøb må vente. Hvilket har resulteret i at jeg har det underligste tøj på, og frokosten står på en dåse tun og to gulerødder.

(billede af nogle af veninderne fra en tidligere fest)

Men alt det gider jeg ikke tænke på i aften, for nu står den på et langt bad, og så skal jeg altså prøve at være lidt lækker i aften, festtøjet er da stadig rent;) Rigtigt god aften og weekend til alle jer…

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Må jeg forkæle dig, eller en du kender?