Jul på gården

Adoptionens pris

Jeg er holdt op med at græde, og nu er jeg bare vred. Jeg så som så mange andre programmet om lille Masho, der blev taget væk fra sin familie fordi de forventede moreren skulle dø indenfor 5 år. Det gjorde hun ikke, og nu bor hendes lille dreng og pige hos en familie i Danmark. Man kunne så håbe de havde fået et dejligt liv her i Vesten, men den familie (et par sidst i 40erne) som sådan ønskede sig at få børn, siger nu at pigen var en “NITTE” fordi hun har svært ved at falde til. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige til det her, debatten flyver fundt på nettet, og folk er meget sure over de mennesker som så gerne ville have børn, og når de så får dem forventer de at det bare er en dans på roser.

Da jeg selv lige er blevet mor, ved jeg godt at det til tider kan være hårdt, men at give op på et barn på den måde. De skulle skamme sig, jeg er forfærdet. Jeg syntes det stiller spørgsmålstegn ved hvem der skal adopteres og hvem der kan adoptere. En af mine rigtigt gode veninder er selv adopteret og hun har den dejligste familie, og det bedste liv, hun havde desværre ikke haft det samme gode liv i hendes hjemland, og derfor er det så dejligt hun har fået de muligheder i livet her i Danmark, hos nogle forældre der elsker hende over alt på jorden. Men hvad sker der så lige for sådan nogle mennesker som vi så i tv i går? Jeg ved det er så svært at adoptere, og det tager lang tid og koster mange penge, har de så også spurgt om pengene tilbage, fordi de ikke fik den “vare” de havde bestilt.

Jeg er bare så ked af at sådan en lille pige bliver taget fra hendes familie, som elsker hende så højt for at komme op til sådan nogle kolde mennesker. Kærlighed er jo meget vigtigere end materielle ting. Jeg håber virkelig, der sidder nogle mennesker med rigtig dårlig smag i munden, og at denne debat kan gøre at det aldrig sker igen. Er der nogle af jer der har en mening til det?

Se dem forsvare sig selv her. ØV siger jeg bare

(Foto TV2)

8 kommentarer

  • mette

    Husk på at det ikke er den hele sandhed du ser. Jeg synes det er ondt af dig at lægge alt skylden på moren. Det er jo ikke hendes skyld alene at de ikke magter opgaven, det er også faren og mennesker fra kommunen. At den lille pige ikke kan knytte sig til nogle voksne mennesker, er ikke deres skyld, det er adoptionsbureauet. Det er også det der er dilemmaet; er det i orden at fjerne så gamle børn fra deres forældre?

    Jeg ser det ikke som at det er familien der er noget i vejen med, det er jo hende Masco der er ”problemet,” hun kan ikke knytte sig til dem.

    Jeg arbejder selv på et bosted for børn som for eksempel Masco. Der er en grund til at det skal være professionelle voksne der tager sig af børnene. Hvis børnene var hos deres familier, ville de nedbryde familien. Det er rigtig hårdt at sige, men det er desværre sådan det er. Jeg synes det er okay, at hun kommer hen på et bosted hvor hun kan få massere af støtte og hjælp. Måske oplever hun ikke den kærlighed som alle børn har ret til på samme måde. Men det er ikke hendes skyld, og hellere ikke hendes forældres skyld.

    Det er adoptions bureauet der ikke skulle godkende så gamle børn.

    Jeg kan godt blive lidt irriteret over folks manglende kritiske tilgang til hvordan de dømmer mennesker ud fra et tv-program. Og der er så mange der lægger den ud som om, at hvis Masco’s mor havde givet hende en chance, så havde alt været godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Helt enig! Der findes to sider af den sag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Men hvorfor skal adoptivmoren så være så kold at se på gennem hele udsendelsen? Ikke på ét eneste tidspunkt virker hun bare en smule imødekommende. Masho får ikke ét eneste smil! Tilgengæld bliver hun snakket ned til, adoptivforældrene snakker engelsk mens hun er der for at hun ikke skal kunne forstå dem osv. De må da have vidst, at det er svært for en 4-årig at knytte sig til nogen i et land hvor hun knap nok forstå sproget.
      Det kan godt være, at det ikke er hele sandheden man ser i udsendelsen, men jeg vil så vove at påstå, at den så er klippet meget forkert sammen, hvis ikke adoptivforældrene bærer bare en smule af skylden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      … MEN hvis man vælger at adoptere et SÅ gammelt barn, der har en intakt hukommelse og allerede har knyttet stærke bånd og desuden er fra en fattigt land med en mor, der (muligvis) er døden nær –> jamen så skal man da sgu være klar på udfordringer? Ellers er man da usædvanlig uintelligent! Alle ved da, at selv “normale” danske babyer uden traumer er en meget stor opgave at opdrage, så når de forældre tager dette valg, så har det indlagt sig til muligvis at have 18 besværlige år i vente med en uskyldigt barn, der er blevet revet væk fra sin familie. At de på nogen måde kunne forstille sig andet, end at det ville blive en kamp, viser blot hvor helt vanvittigt lavt begavede de må være!

      Og OMG barnet er aldrig problemet!! Hun er et produkt at hendes opvækst! Og forældrene kender til dette og vælger alligevel at adoptere hende. Derved er det deres ansvar. For gods sake, lad dog være med at give hende skylden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • mette vilstrup

      Jeg kunne ikke være mere enig, et barn har aldrig bedt om at blive sat i verden. Det er vores ansvar som forældre at få deres liv så godt som muligt, om vi har født dem selv eller adopteret dem. Hvordan man kan sige et barn er en nitte er så ondt, koldt og forkert, modbydeligt og vammelt. Hun skulle aldrig været godkendt spm mor.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Læg mærke til at jeg har sat problemet i forholdstegn. Jeg siger ikke at barnet er et problem som individ. Men det er hende der “noget i vejen med.” Hun har ikke udviklet sig som et andet barn med stærke nære relationer til forældre osv. Og det er det der giver problemer.

      Da jeg i mit daglige arbejde oplever en masse børn med de samme problemer som pigen her, er jeg sikker på at forældrene reagere som andre ville have gjort. De gør alt hvad de kan, men til sidst har de bare ikke mere at give af. Så er det bedre at professionelle voksne tager sig af børnene. Et bosted for børn er slet ikke så slemt som mange fordomme lyder.

      Her bliver der puttet godnat, leget osv. Det er seLvfølgelig ikke det optimale. Men når et barn er så skadet er det nok det rigtige.

      Og tænk nu igen på at der er klippet i det. Hvis instruktøren vidste familien som sød og elskende havde historien måske ikke været lige så god.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Jeg har det på en lidt anden måde end mange af de andre sure mennesker….

    Jeg synes ikke det værste er at hun kalder hende en nitte. Jeg tror simpelthen ikke på at andre mennesker ikke kan komme til at sige nogle ting i ren frustration som måske ikke er så hensigsmæssige. Lå ikke engang mærke til det da jeg så programmet.

    MEN den måde hun taler ned til den stakkels pige og bliver sur over en skide ansigtsmimik hun laver når hun skal spise og den holdning hun har til at hun ikke må have det rart hos plejeforældrene, det pisser mig virkeligt af!

    Og den måde hende moren udtalte sig til godmorgen Danmark på, noget med at det er en skam de ikke kan være en familie på 4 giver mig bare det indtryk af at de forældre udelukkende har fået de børn for at få den perfekte børnefamilie og ikke fordi de har for meget kærlighed at gi af.

    Jeg ved ikke om den bedste løsning for macho er at sende hende tilbage til hvor hun kommer fra, for hendes forældre udtalte vidst da de blev adopteret at macho var meget dominerende og svær og de har vidst også udtalt nu at de ikke umiddelbart synes det er den bedste løsning.

    Men jeg synes ikke at adoption skal foregå igennem private bureauer. Det burde gå igennem staten alene fordi det så bliver der ikke godkendt forældre som ikke burde godkendes og der ikke ville blive adopteret så gamle børn. Jeg tror ikke engang det ville koste statskassen en bondegård hvis prisen for en adoption var den samme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] 27. november 2012 – Frk. Vilstrup – Adoptionens Pris […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jul på gården