Den koldeste dag

Mislykket amning

Dette indlæg er rigtigt svært for mig at skrive, men jeg gør det alligevel, da jeg håber jeg kan hjælpe andre der måtte have samme problemer. Jeg blev mor til verdens dejligste dreng for 3 måneder siden. Han er det største mirakel, og alt gik fra starten godt. Jeg undrede mig over hvorfor alle spurge til amningen i starten, og kunne slet ikke forstå at der kunne være problemer.  Jeg har altid tænkt jeg ville amme det første halve år fuldt og halvt til han var et år. Det er det hyggeligste at amme sit lille barn, og man kan slet ikke forklare nærheden og den kærlighed man har til sit barn når det ligger i ens arme.

De første uger af Konrads liv ammede jeg 16 – nogle gange 18 gange om dagen. Jeg lavede stort set ikke andet. Da sundhedsplejersken kom, havde han ikke taget nok på, selvom jeg ammede så meget, hun syntes derfor han skulle have noget erstatning inden natten. Det fik han og han tog stadig ikke nok på, så lægen rådede mig til at jeg efter amning skulle lave en flaske til ham, så vi var sikre på han fik nok mad. Det gik også godt i nogle dage, indtil det gik op for han hvor nemt det var med flasken i stedet for brystet. Derfor måtte jeg efter 2 måneder stoppe med at amme ham. Jeg har været så ked af det, og jeg ville så gerne give ham den bedste start på livet, og et stærkt immunforsvar. Derfor har jeg den sidste måned (ja undskyld detaljen) malket ud. Det har været et kæmpe arbejde, og nu er han 3 måneder, og der er bare ikke mere mælk tilbage. Jeg er bare så ked af det og det går mig så meget på. Nu må jeg bare se det positive i at give ham flaske. Nu kan Kasper også mærke nærheden med vores lille dreng og så er der jo også mulighed for at få ham passet. Jeg kan ikke gøre noget ved det, og det nytter ikke noget at jeg er ked af det. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne, og jeg håber at de 3 måneders mælk har været nok for ham til at han får et godt immunforsvar.

Jeg er okay med det nu, og har affundet mig med situationen. Jeg er sikker på Konrad nok skal blive stor og stærk alligevel.

 

 

 

 

 

 

 

8 kommentarer

  • Det må være “hårdt” at nå til den beslutning, men det vigtigste mælk er det i starten og det har han jo fået. Og som andre sikkert allerede har fortalt dig, så sidder en god mor ikke i brysterne 😉 Og selvfølgelig bliver han stor og stærk! Fin blog i øvrigt !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Greate pieces. Keep writing such kind of information on your page.
    Im really impressed by your site.
    Hey there, You have performed an incredible
    job. I will definitely digg it and in my opinion
    suggest to my friends. I’m confident they’ll be benefited from this web site.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Som nybagt har det også her været en brat opvågning at amning ikke bare er 1-2-3 montere baby på brystet også kører det bare derudaf. Jeg synes det er stort du åbenhjertet deler din historie. Tak for det! Det er altid rart at høre og vide at andre også oplever komplikationer. Og fedt du ser det i er positivt lys! Jeg kæmper videre lidt endnu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mette vilstrup

      Held og lykke til dig, håber du får det til at fungere. Jeg hørte om en dame i dag fra sneglehuset.dk der skulle være god ti amning. Måske kan det hjølpe at tale med hende:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Åh, dit indlæg gik lige i hjertet på mig!! Det var mig for 8 år siden!!

    Min ælste pige var heller ikke et glad barn på min amning. Det var ren panik hver gang. Jeg stressede og hun spiste alt for hurtigt, fik ondt i maven og skreg hver gang. Jeg var så freaked ud over det og så ked af det. Men da hun var 3 mrd. orkede jeg ikke mere. Vi gik fuld tid på flasken og det var en succes! Hun spiste og blev glad og det gjorde jeg også :o) Hendes dårlige nattesøvn ændrede sig nu ikke, men hun blev glad, rund og dejlig.

    Men det var en megahårdt slag for mig at måtte indse at det aldrig var og blev en succes!

    Derfor var et af mine store ønsker da vi fik hendes lillesøster, at den amning bare skulle køre. Og det gjorde den – fra dag 1. Just like that!
    Og hun spiste hos mig i 5 mdr. ind til hun altså ikke gad det pjat mere – hun var vild med skemad :o)
    Vildt at der kan være sådan en forskel fra barn til barn?!

    Min morale med at dele mine erfaringer er, gør det der gør jer begge glade og så drop alt den amme-snak! Begge mine børn har ikke været særligt syge, har ikke været øre-børn, og jeg kan ikke mærke forskel på dem pga. amning.

    Så respekt for at du kæmpede og malkede ud så længe (det kunne jeg ikke en gang!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mette vilstrup

      Kære Rikke
      Mange tak fordi du vil dele din historie. Det lyder også til du havde en hård tid. Hvor er det bare dejligt at du fortæller det bare virkede anden gang, jeg håber det samme kommer til at gælde mig og nummer to;)
      Mange hilsner til dig og dine sunde børn:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kære Mette.
    Det er en trist oplevelse at starte sit moderskab med, men netop det, sidder heldigvis ikke i brysterne. Jeg har selv kæmpet med begge mine sønner, den ene en måned og den anden 3. Det er bare langt vigtigere at de små tager godt på, end at de får mors mælk. Jeg er sikker på at både du og Konrad har fået mere overskud efter beslutningen er taget, det er min erfaring.
    Tak for dejlig læsning og fortsat god barsel 🙂
    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mette vilstrup

      Mange tak for dit søde svar det varmede i en hård tid:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den koldeste dag