Jeg er blevet mor

Konrads vej til verden

Nu er vi kommet hjem fra Rigshospitalet og Barselshotellet, og her er Konrads historie.

De første veer?
Tirsdag eftermiddag tog Cookie og jeg over til min mor, jeg havde haft en afslappet dag, og havde for en gang skyld fået en time på sofaen. Min mor havde lige fået ferie, så jeg bagte boller til hende og et flute til middagen hvor Kasper også ville komme og spise. Vi havde en hyggelig eftermiddag og de andre hyggede med lidt vin, og vi gik i gang med at spise middagen. Kl lidt over 19 sad vi ved bordet og jeg begyndte at få lidt ubehag i maven. Jeg spurgte om vi ikke kunne tage desserten i sofaen, og mens vi sad og spiste mors hjemmelavede lakridsis følte jeg igen noget, jeg var langt fra sikker på hvad det var og Kasper tog for en sikkerheds skyld tid. Der var 20 min mellem, og vi jokede med om det mon var veer. Det gjorde ikke så ondt at jeg med 100% sikkerhed vidste at det var veer. Mor spurgte om hun ikke skulle beholde Cookie, hvis nu fødslen var igang. Jeg kunne ikke se ideen i det, jeg vidste jo der kunne gå mange dage, men på trods af det, valgte vi alligevel at han kunne komme på en lille sommerferie hos hende. Mutti bor også på Østerbro 15 min væk fra os, så vi gik bare hjem fra hende. Jeg mærkede ingenting på turen hjem, og tænkte det nok bare var plukveer, som jeg har haft mange af.

Rigtige veer!!!
Da Kasper og jeg kom hjem satte i os i sofaen og så 22 nyhederne, jeg begyndte igen at mærke lidt, men var igen langt fra sikker. Jeg besluttede at ringe op på Rigshospitalet, for at spørge dem til råds. Jordemoderen jeg talte med sagde, at det nok ikke var veer, for hvis man har veer, så er man ikke i tvivl. Men jeg var stadig meget i tvivl, måske jeg har en høj smerteterskel og mit vand var jo heller ikke gået. Kasper gik og tændte stearinlys i hele hele huset, så vi havde det hyggeligt, hvis det nu skulle blive en lang nat med veer og smerte. Da han satte sig i sofaen igen, syntes jeg veerne var taget til, og vi kiggede på hinanden, og talte om at måske var dette vores sidste aften sammen inden vi blev forældre. Jeg syntes jeg fik det værre i maven og smerten tog til, men selvom vi tog tid, var der ikke noget system i veerne. Der gik alt fra 20 til 8 min mellem, og de varede alt mellem 30 sek til 1 min. For at være helt ærlig, var jeg stadig ikke sikker på det var veer, måske havde jeg bare ondt i maven? Jeg besluttede mig for at hoppe i et bad, da alle siger det hjælper på smerterne. Da jeg stod derude, var jeg ikke længere i tvivl…. AV det gjorde virkelig ondt og de blev bare ved. Kasper tog stadig tid og der var nu 3 til 8 min mellem og nogle var længere end andre. Kasper ringede igen op på Riget og de sagde så længe de ikke var reglmæssige, havde vi ikke travlt, vi kunne tage det med ro og bare prøve at slappe af. Da jeg kom ud fra det lange bad, var der gået endnu en halv time og jeg syntes de kom oftere. Jeg lagde mig ind på sengen og kunne slet ikke være til. Vi besluttede at bestille en taxa og så måtte de jo sende os hjem hvis de mente der ville gå lang tid endnu.

Turen til hospitalet
Kasper gik og pakkede det sidste, og jeg må nok indrømme at jeg havde meget ondt på det tidspunkt. Der var nu 5-3 min mellem og de var stadig ikke reglmæssige. Vi bor under 5 min fra hospitalet, og på den korte tur til hospitalet nåede jeg og havde 3 veer. Taxachuføren spurgte om vi dog ikke skulle være taget af sted før, han må havde troet jeg var ved at føde i hans taxi.

Ankomst til hospitalet
Kl lidt over 01 ankom vi til Riget og mellem to veer, fik jeg taget mig sammen til at få taget det sidste billede af maven. Jeg ville forevige dette øjeblik. Da vi ankom på 2 sal, havde jeg to veer inden vi kom ind på en stue, og blev mødt af en jordemoder der sagde “der er vidst gang i noget” og ja, det måtte jeg jo give hende ret i! Jeg blev lagt ned og de begyndte at måle min veer, der kom en anden jodermoder ind, som skulle undersøge om jeg havde åbnet mig. Kasper og jeg var så spændte, når man ikke har født før, ved man jo ikke hvordan en ve føles, og man aner jo ikke hvor lang tid det skal tage at føde. Hun var længe om at undersøge mig og Kasper blev ved med at spørge om jeg var udvidet. Vi vidste man skal udvide sig 10 cm, og at man ca udvider sig en cm i timen. Mens jeg lå der regnede jeg med hun ville sige måske 3 cm, men jeg må indrømme at jeg håbede hun ville sige 6cm. Så kom svaret fra Jordemoderen: “Jeg skulle lige være helt sikker, men du er 9 cm åben, og vi skal da have fundet en fødestue til dig”

Forsættelse følger….
(Jeg bliver nød til at fortælle resten senere, da Konrad kalder på mad og mig)

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er blevet mor