Frk. Vilstrup på Madblogtoppen

Hurra jeg er blevet en del af Madblogtoppen… Jeg er kommet ind på en skøn hjemmeside hvor man kan finde lækker inspiration blandt mere end 69.000 opskrifter. Så hvis man vil have et bedre overblik over alle de ting jeg laver og bager, kan man se det her. Jeg syntes det er spændende at lave nye samarbejdsaftaler, og det er super når man kan komme ud til endnu flere mennesker, der forhåbentlig kan have glæde af det man laver. Min interesse for mad stammer tilbage fra jeg var barn, og senere har jeg har taget den første del af kokkeuddannelsen, og arbejder også en del med mad i mit normale arbejde. Jeg elsker at stå i mit køkken, og jeg kan love der komme mange flere sunde, og usunde opskrifter på bloggen i fremtiden.

Stranden i Nice. Promenade des Anglais

Selv om det er tidligt på sommeren, var det heldigvis vejr til at tage på stranden hver dag. Jeg elskede at ligge i bikini og nyde varmen, selvom jeg dækkede maven til. Den er så stor nu, og jeg har hørt at det ikke er så godt at få sol på det udvidet maveskin. Stranden i Nice er af sten, så det skal man lige være forberedt på, men man kan leje solsenge, og der ligger flere skønne restauranter hvor man kan ligge og drikke kold rose eller i mit tilfælge Orangina. Her er lidt billeder fra mine yndlings stunder på stranden.

Antikmarked i Nice


Mandag i Nice står i antikkens tegn. Normalt er jeg ikke så meget til antikke ting, men sidst jeg var i Nice købte jeg en gammel Dior plakat, som jeg har været super glad for. Jeg købte en gammel champagne reklame til nogle venner, som jeg havde håbet jeg skulle finde en i samme stil til vores køkken denne gang. Jeg forelskede mig i en kæmpe champagne plakat, men den var desværrre alt for stor til vores lille hjem, så jeg håber de stadig har den, når vi endag får et stort hus.

 Jeg har også købt en gammel Chanel reklame fra 1946, så måske skal den hænge i påklædningsværelset.

 Her er et billede af min gamle Dior plakat. Hvis man vil købe en af de antikke plakater i Nice koster de ca 450€, men man kan få de små reklamer fra 10€ og op alt efter hvor gamle de er.

Weekend i Nice

 Klar til afgang med stor mave og stor latte

Så er jeg vel hjemme fra en dejlig tur til det Franske. Mor og jeg fløj torsdag morgen til Cote D’azur, nærmere bestemt Nice. Det jeg elsker ved Nice er at man næsten lander inde i byen, man skal ikke bruge timer på at komme til hoteller og centrum. Faktisk stod vi på vores hotel 3½ time efter vi var fløjet fra CPH. Man kan tit finde nogle billige billetter, og hoteller kan man få i alle prisklasser. Så hvis man har en weekend, hvor man ikke har de store planer, kan jeg klart anbefale en tur til Nice. Mutti og jeg har været i byen før, og vidste lige hvor vi gerne ville bo. Da jeg jo er ret langt henne med graviditeten, valgte vi at bo centralt, så der ikke var langt til shopping, markedet, stranden og dejlig mad. Vi boede lige ved torvet i den gamle bydel, som efter min mening er et af de bedste steder at opholde sig. Alle ugens dage kan man gå rundt blandt blomster og frugtboder, undtagen mandag hvor der bliver holdt antikmarked. Når aftenen falder på kan man nyde en skøn middag på de mange restauranter der er på torvet eller de mange små sidegader der støder op til. Jeg er rigtig glad for fransk mad, så der er blevet spist meget ost de sidste fem dage.

Hver dag gik jeg ned og købte lidt af den friske frugt. Jordbærene smagte som de bedste Danske jorbær på en sommer dag. Hvis jeg boede i Nice ville jeg leve af alt deres frisk frugt og grønt. I morgen kommer der billeder fra antikmarkedet, hvor jeg købte noget til vores køkken, og billeder fra stranden…

Hilsner fra Nice

Kære skønne bloglæsere.
Nice er skøn, og vejret er lige til stranden. Desværre er franskmændene ikke så godt med på wifi kontoen, så selvom vi bor på et fint hotel, kan jeg ikke få nettet til at virke. Lige nu er jeg på Mac D og hente en kaffe, og her virker nettet. Så jeg ville lige sende en hilsen til jer alle sammen. Vi er hjemme igen onsdag aften. Så torsdag morgen kommer der lækre billeder fra Nice:)
Mange hilsner
Mette

Older posts